Modtagere af studielegat, sommer 2019
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse uddeler to gange årligt tre legater á 10.000 kr. til unge, der ønsker at studere uden for Danmarks grænser. Destinationerne for de tre unge studerende, der i denne omgang modtog studielegaterne, er Helsinki i Finland, Auckland i New Zealand og Pohang i Korea.

De tre udvalgte studerende er 24-årige Kristina Thede Johansen, 24-årige Laura Marie Holmegaard Nisgaard og 22-årige Victor Gram Thomsen. Alle tre skal studere i udlandet til efteråret.

Fra Færøerne til Finland

Kristina Thede Johansen er opvokset på Færøerne, hun har en kandidat i klassisk saxofon i Aarhus, og nu har hun muligheden for at blive undervist i Finland af to af verdens mest fremtrædende og anerkendte saxofonister på Sibelius Akademiet i Helsinki. Kristina rejser for at bygge endnu en kandidat på sit CV.

– Sibelius Akademiet har i årevis været min drøm. Jeg har før været udvekslingselev på universitetet i et semester, hvor jeg udviklede mig markant musikalsk. Opholdet beviste, at Sibelius er det rigtige sted for mig, og jeg glæder mig til at modtage undervisning af så eftertragtet, unik og høj kvalitet, siger Kristina.

Fantastisk sceneri i New Zealand

Laura Marie Holmegaard Nisgaard rejser på sit livs eventyr, når hun skifter hverdagen på Via Film og Transmedia i Aarhus ud med virtual reality, game and play-design og creative writing på Auckland University of Technology.

– Det er en stor mulighed for mig at komme ud og blive fodret med inspiration i overvældende landskaber, men en vigtig del af opholdet er også at danne venskaber og relation med andre med de samme visioner og dele en masse erfaringer og læring. Desuden kan jeg ikke forestille mig et bedre land at øve mine fotografikundskaber i, lyder det fra Laura.

Spydspids i Korea

Victor Gram Thomsen kommer fra Odense og læser Software Engineering på SDU. Det bytter han nu ud med en noget anderledes hverdag og kultur. Til efteråret drager han til Korea, som er en spydspids for industrien, for at modtage undervisning på Pohang University of Science and Technology.

– Muligheden for at bo og studere i Korea er en drøm, der går i opfyldelse, og chancen for at både udvide min kulturelle horisont, opbygge et personligt netværk, der går på tværs af landegrænser, og samtidig bygge videre på mine faglige kompetencer, gør hele turen til et eventyr, som jeg ser helt utroligt meget frem til. Forhåbentligt vil det hjælpe mig til at vokse både som software ingeniør, men også i høj grad personligt, siger Victor.

Du kan følge de tre studerende, når de hen over efteråret løbende fortæller om deres oplevelser på vores blog.

Er du vores næste legatmodtager?

Hvis du skal studere i udlandet, kan du overveje at søge et studielegat. Vi deler 3×10.000 kr. ud igen til november med ansøgningsfrist den 31. oktober.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.