Har du spørgsmål om boligkøb - spørg os
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Det gælder for både renteprognoser og vejrudsigter: Der er ikke nogen garanti for, at hverken renten eller vejret bliver, som eksperterne forudser. Men deres bud er de bedste bud, vi har. Lige nu er det bedste bud på boligrentens udvikling, at renten på de 30-årige realkreditlån vil stige. Måske endda ganske markant over det næste års tid.

Hvis den prognose holder stik, og du overvejer at optage eller omlægge til et fastforrentet lån på et tidspunkt, kan tidspunktet meget vel være optimalt nu. Renten på et 30-årigt realkreditlån er to procent, og da kursen på lånet er meget tæt på 100, er det ekstra gunstigt at optage lånet nu.

“Når renten stiger, er der ikke mange, der forventer, at den kommer ned i det nuværende niveau igen de næste mange år. De seneste 50-60 år, har renten typisk ikke været meget under 5 procent, så det niveau, vi ser nu, er unormalt lavt,” siger Kim Northoff Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse.

Fordele ved lån med fast rente

Det, der taler for, at vælge et fast lån er:

  • Budgetsikkerhed. Du ”forsikrer” dig mod rentestigninger ved at vælge et fastforrentet lån frem for et variabelt forrentet lån
  • Friværdibeskyttelse. Hvis renten stiger, vil huspriserne typisk falde, da det så bliver dyrere at låne til et hus. Det prisfald beskytter du dig i et vist omfang imod, da kursen på dit lån vil falde, hvis renten stiger. Dermed skal du betale et mindre beløb, hvis du vil indfri lånet i forbindelse med salg af din bolig
  • Konverteringsmuligheder. Hvis renten – som forventet – stiger, så kan du udnytte det til at nedbringe din restgæld. Hver gang, renten stiger med ét procentpoint, falder kursen på en toprocents-obligation mellem otte og ni procent. Det betyder, at du kan skære otte-ni procent af din restgæld, hvis renten stiger til tre procent, og du vælger at konvertere til et lån med en rente på tre procent.

Vend dine muligheder med din rådgiver

Det er altid en god idé at drøfte det med din rådgiver, hvis du overvejer at lægge dit lån om, så I får et præcist blik på din økonomi og dine muligheder.

Hos Nykredit kan du altid se en aktuel oversigt over de aktuelle kurser på obligationslån

På midspar.dk/bolig kan du se meget mere om boligkøb og regne på dine muligheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her