Investering, Middelfart Sparekasse
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Efter mange år med et meget lavt renteniveau er indlånsrenten i Middelfart Sparekasse nu nul procent. På grund af de meget lave – og nu ikke-eksisterende – indlånsrenter har vi gennem nogle år opfordret vores kunder til at investere en del af deres kontante indestående. Det gælder både pensionsmidler, børneopsparing og almindeligt indestående (frie midler).

Årsagen er, at dine penge bliver mindre værd år for år, hvis de står på en almindelig bankkonto. For når inflationen overstiger indlånsrenten, så bliver værdien af dit indestående mindre år for år.

Fine afkast i 2017

Man kan aldrig vide, hvad der sker i fremtiden, men ser vi tilbage på 2017, var det en god forretning for de kunder, som valgte at investere frem for at have pengene stående bankkontoen.

Vores tre mest benyttede investeringspuljer, som kan bruges til børneopsparinger og pensioner, leverede i 2017 alle afkast pænt over indlånsrenten:

  • Mixpulje Lav: 4,01 %
  • Mixpulje Middel: 6,56 %
  • Mixpulje Høj: 7,65 %

Puljerne er en del af MS Puljeinvest, og forskellen på de tre puljer er fordelingen mellem aktier og obligationer. Jo højere risiko, jo flere aktier. Det giver dig mulighed for et større afkast, men risikoen for tab stiger også.

Hvad er din risikoprofil?

Derfor er første skridt, før du investerer at få fundet din risikoprofil. Både du og vi skal vide, hvor stor en risiko, du har lyst til at løbe, så vi kan finde den helt rigtige investering for dig.

Du kan læse meget mere om puljerne her.

På vores hjemmeside kan du også finde meget mere information om investering.

Hvis du overvejer at investere en del af dit kontante indestående, så tag fat i din personlige rådgiver. Så hjælper vi dig godt i gang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her