Kursen på et toprocentslån med afdrag nærmer sig 100. Dermed kan du lave en omlægning næsten uden kurstab.
Print Friendly
Share Button

Pilen peger endnu engang nedad, når det kommer til renteniveauet. Derfor er der lige nu mange gode grunde til, at boligejere skal se deres realkreditlån efter i sømmene inden udgangen af april.

“Et 30-årigt toprocentslån med afdrag kan lige nu fås til næsten kurs 100. Det betyder, at du kan indfri dit nuværende lån og omlægge til et nyt næsten uden at få et kurstab. Boligejere med fastforrentede lån helt ned til en rente på tre procent bør få regnet på deres muligheder,” anbefaler Kim Northoff Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse.

Ny obligationsserie på vej

Det er ikke første gang, at kursen på toprocentslånet danser omkring de 100. Alligevel er der en ekstra god grund til at overveje muligheden for at lægge om en ekstra gang nu. Til august udgår de nuværende obligationsserier, og nye treårige serier kommer til. Det skifte betyder typisk, at kursen falder med mellem 1 og 1,5 point, og dermed øges din restgæld, hvis du optager et lån i den nye serie i stedet for i den nuværende.

“Sidste chance for at optage lån i den nuværende obligationsserie er 31. juli. Da kursen er så attraktiv, som tilfældet er lige nu, så mener jeg, at det giver god mening at overveje mulighederne nu i stedet for at vente yderligere tre måneder,” siger Kim Northoff Jensen.

Tag fat i din rådgiver

Han opfordrer derfor til, at du tager kontakt til din rådgiver for at få regnet på netop din økonomi.

“Det kan både være boligejere med fastforrentede lån, men også hvis du har et variabelt forrentet lån, der snart skal refinansieres, kan tiden være inde til at gå i fast rente,” siger Kim Jensen.

Følg kursudviklingen her

Hold dig opdateret på kursudviklingen på de forskellige lånetyper –  se en oversigt her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her