Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Otte er ansat til Middelfart Sparekasses nye afdeling i Svendborg. Afdelingsdirektør Steen Tinsfeldt ser frem til nye udfordringer efter mere end 25 år i en tilsvarende stilling.

Syv af de otte kolleger, som fremover udgør Middelfart Sparekasses afdeling i Svendborg, havde mandag 2. november første arbejdsdag på deres nye arbejdsplads.

I spidsen for holdet står Steen Tinsfeldt. Den 56-årige afdelingsdirektør kommer til Middelfart Sparekasse efter at have stået i spidsen for Jyske Bank i Svendborg siden 1989.

Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til nye udfordringer. Jeg vil gerne prøve at være med til at starte noget Steen Tinsfeldt - Middelfart Sparekassenyt, og Middelfart Sparekasses værdier kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Jeg står gerne i spidsen for en afdeling med gode, gammeldags dyder som kassebetjening og lokal rådgivning af både privat- og erhvervskunder, siger Steen Tinsfeldt.

For Middelfart Sparekasse har det længe været en ambition at fylde mere på Fyn. Pengeinstituttet med de fynske rødder har efterhånden 70 procent af forretningen på den jyske side af Lillebælt. Med afdelinger i Middelfart, Strib og Odense, var Svendborg et oplagt sted at kigge hen på Fyn.

Svendborg er en meget interessant by for Middelfart Sparekasse. Det er Fyns næststørste by, og det alene gør Svendborg oplagt for et fynsk pengeinstitut. Vi ved fra tidligere afdelingsåbninger, at et stærkt, lokalt hold kan hjælpe en ny afdeling afgørende godt fra start. I den sammenhæng ser vi Steen Tinsfeldt som et ualmindeligt stærkt kort, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Målet i Svendborg er at nå en markedsandel på 10 procent – cirka 2700 kunder – i løbet af de første år.

Der sker mange ting i branchen i en tid, hvor den øgede digitalisering fylder meget. Vi oplever dog, at kunderne fortsat efterspørger personlig rådgivning og let tilgængelige rådgivere – to af de ting, som Middelfart Sparekasse gerne vil være kendt for, siger Martin Baltser.

Syv af de otte nye kolleger er denne første uge af november at finde i Middelfart Sparekasses hovedsæde. Her gennemgår de det uddannelsesforløb, som alle nye medarbejdere i Sparekassen skal igennem. De stifter bekendtskab med alle afdelinger i hovedsædet, så de både lærer virksomheden, kulturen og kollegerne at kende. Den ottende kollega tiltræder pr. 1. december, og flere kan komme til.

Mandag 9. november er første åbningsdag i Svendborg. Det bliver i midlertidige lokaler i Tinghusgade 26. Fra december rykker de otte ind i nyindrettede lokaler i Tinghusgade 22.

Vi kan slet ikke vente med at komme i gang, så det er alle tiders, at vi kan starte i midlertidige lokaler, siger Steen Tinsfeldt.

Læs mere om vores nye afdeling i Svendborg

 

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.