God julehandel - også på nettet
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Black Friday har de sidste par år været en af de dage på året, hvor der shoppes mest online. De seneste år har vi for alvor taget nethandel til os, og det er da også både nemt og bekvemt at finde sweateren til Moster Oda, mens du sidder i sofaen i den varme stue. Svindlere har også fået øjnene op for, at vi er glade for at handle på nettet. Derfor skyder mange humbug-hjemmesider også op i denne tid med først Black Friday og derefter julehandel.

Gode råd før du køber på nettet

Hvis nethandlen skal være en god og sikker oplevelse, kan du med fordel være opmærksom på en række ting, før du gennemfører købet. Der er nemlig flere små tegn, der kan afsløre, om en hjemmeside har rent mel i posen:

  • Tjek hvem du handler med. Hvis du handler i EU gælder en lang række regler, der beskytter dig som forbruger
  • Undersøg forretningen på nettet. Hvad skriver andre om den. Tjek fx på Trustpilot.dk
  • Lad dig ikke snyde af, at siden er på dansk. Måske er du på vej til at handle med en webbutik i et fjernt land
  • Kig efter e-mærket. Hvis hjemmesiden har e-handelsmærket, er den godkendt af den danske mærkningsordning. Hvis uheldet alligevel er ude, så dækker e-mærkets køberbeskyttelse dig med op til 10.000 kr. pr. handel.
  • Se efter hængelåsen, når du betaler. Hvis ikke der er en hængelås i adressefeltet på hjemmesiden, så er det ikke sikkert at aflevere dine person- og kortoplysninger.
  • Skæve priser skal få alarmklokkerne til at ringe. Det er udtryk for at priserne er omregnet automatisk fra en udenlandsk valuta
  • Hvis et tilbud ser for godt til at være sandt, er det sikkert ikke sandt. Måske bliver du lokket til at abonnere på en ydelse, du ikke er interesseret i, eller du kan risikere at få leveret en dårlig kopivare. • Du har normal 14 dages fortrydelsesret når du handler på en dansk hjemmeide. Det gælder dog ikke fx fly- og koncertbilletter mv,

Brug altid kort når du betaler

  • Når du betaler med kort, kan vi hjælper dig, hvis du ikke modtager varen
  • Du skal altid selv forsøge at løse problemet med butikken, inden vi kan hjælpe
  • Tjek, at det rigtige beløb bliver hævet på din konto
  • Seriøse web-butikker hæver først beløbet, når varen bliver afsendt
  • Spær straks dit kort, hvis du har mistanke om det er blevet misbrugt af fremmede
  • Du kan ikke fortryde et køb ved at spærre dit kort.

Når uheldet er ude

Hvis du har mistanke om, at dit kort er blevet misbrugt, så skynd dig at spærre det. Du kan selv spærre det i netbanken. I mobilbanken finder du telefonnumre, så du kan ringe og spærre kortet, hvis du ikke er i nærheden af en computer.

Hvis du opdager betalinger eller hævninger på din konto, som du ikke kender til, eller hvis du modtager varer eller services, som du ikke har købt med dit kort, kan du gøre indsigelse. I visse tilfælde har du mulighed for at få sådanne betalinger tilbageført.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her