Lav rente

Den seneste rentetilpasning betød markant lavere renter for de F5-lånere, der fik deres realkreditlån rentetilpasset. Det giver mere luft i økonomien, men det kan også give et skattesmæk, hvis ikke forskudsopgørelsen bliver rettet.

“Renten på et F5-lån faldt fra 2,19 procent til 0,19 procent. Det betyder selvfølgelig en økonomisk gevinst til boligejerne, som de kommende fem år sparer en del penge i forhold til renten de foregående fem år. Men det betyder også, at skattefradraget for dine renteudgifter falder. Derfor ender man med at skylde Skat penge, hvis ikke rentefradraget bliver ændret”, fortæller Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse.

Hjælpen er nær

Din personlige rådgiver i Middelfart Sparekasse er naturligvis klar til at hjælpe med at regne den nye renteudgift ud, så du kan få indberettet det rigtige tal til Skat.

Også F1- og F3-lånere kan se frem til en lavere rente efter rentetilpasningen. Her er forskellen dog noget mindre end for F5-lånerne, så det vil ikke betyde den store forskel i rentefradraget.

“Men det er dog altid en god idé at rette forskudsopgørelsen, når renten ændrer sig”, anbefaler Kim Jensen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her