Har du et lån med en fast rente på 3,5 procent eller derover, så bør du overveje at lægge dit lån om.

Det er gode tider at være boligejer i. Renten på boliglån falder igen, og det giver dig som husejer flere gode muligheder.

Du kan nu igen få et 30-årigt lån med en fast rente på 2 procent til en meget attraktiv kurs, og fastforrentede lån med en kortere løbetid er også fulgt med. Et 10-årigt fastforrentet lån med en rente på 0,5 procent kan fås (mandag den 27. februar) til en kurs på over 99.

Hvornår er det en god idé at lægge om?

Ifølge vores boligchef, Kim Northoff Jensen, giver rentefaldet gode kort på hånden til mange boligejere. Det gælder bl.a.:

  • Hvis du har et lån med en fast rente på 3,5 procent eller derover
  • Hvis du har et lån med en kort løbetid, kan du lægge om til et 10, 15 eller 20-årigt lån, hvor renten er lavere end på 30-årige lån.
  • Hvis du har et rentetilpasningslån, der skal refinansieres, kan du gå til et fastforrentet lån. Dermed får du sikkerhed for din renteudgift mange år ud i fremtiden – og hvis renten stiger og boligpriserne dermed falder, beskytter du din friværdi ved at have et fastforrentet lån. For når renten stiger, falder kursen på dit lån – og så falder din restgæld.

Kim Northoff Jensen opfordrer til, at du kontakter din rådgiver, hvis du vil have set nærmere på dine muligheder.

“Renten er nu igen på et meget lavt niveau. Det er en god chance for de boligejere, der ikke kom med på vognen, da muligheden sidst var der,” siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her