Hver tredje politianmeldelse af it-relateret økonomisk kriminalitet handler om bedrageri i forbindelse med handel mellem privatpersoner via digitale tjenester.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

En iPhone X til spotpris på Facebook Marketplace – det har vist sig for godt til at være sandt for mange danskere. Hver tredje politianmeldelse af it-relateret økonomisk kriminalitet handler om bedrageri i forbindelse med handel mellem privatpersoner via digitale tjenester.

De fleste eksempler på digital svindel sker person til person eller mellem forretningsdrivende. Så selvom kriminelle i Indien kan bruge digital teknologi til at hacke sig adgang til dit webcam og se med på dit liv, så er de mest udbredte svindelnumre af en helt anden karakter.

Hver tredje anmelder af digital svindel har ikke modtaget sine varer eller penge

– Det er let at lade sig lokke af muligheden for at gøre en god handel til en lav pris. Desværre er det bare ofte for godt til at være sandt. Vi undrer os måske over en eller anden detalje, som ser lidt mærkelig ud, men en del af os falder alligevel i fælden og bliver snydt, siger Marie Wessel, kontorchef i Kontor for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

Politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, har ansvaret for at efterforske det stigende antal svindelsager på nettet. En tredjedel af de anmeldelser, som LCIK har fået i løbet af de første seks måneder af 2019, handler om fusk med handler mellem private eller erhvervsdrivende over nettet.

– De fleste bliver snydt for småbeløb, men nogle gange desværre også for meget betydelige summer. Og pengene kan være svære at få igen, siger Trine Møller, centerchef i LCIK.

Hvad er bedrageri mellem private personer (samhandel)?

Bedrageri ved samhandel er, hvis en svindler sælger dig et efterspurgt produkt, som enten ikke eksisterer, aldrig sendes, eller som er uægte, fx en fysisk vare eller koncertbilletter.

Gode råd når du køber varer

  • Mød så vidt muligt sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den
  • Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden
  • Undgå selv at lave opslag, hvor du søger en bestemt vare (fx koncertbilletter) – det kan tiltrække svindlere.

Gode råd når du sælger varer

  • Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge
  • Modtag penge kontant
  • Stol ikke på betalers bevis fra netbanken – det kan være et forfalsket. Tjek altid din egen konto.

Tjek sælgers og købers informationer

  • Tjek sælgers eller købers navn. Søg på det på Google. Findes det? Og hvad står der?
  • Tjek sælger og købers Facebook-profil – den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer
  • Tjek om der er sammenhæng i oplysningerne – fx at der bruges samme navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay m.m.

Snydt for 48.000 kr.: Normalt er jeg god til at spotte snydere

Det er typisk populære internetplatforme som DBA.dk eller Facebook, der bliver brugt til digital svindel.

En af dem, der har prøvet at blive snydt, er Lars Sode. Han er hele tiden på udkig efter brugt værktøj, som han sælger videre i sin egen forretning i Egå. Derfor er han vant til at researche og tage sig sine forholdsregler, inden han føler sig tryg ved at slå en handel af med private eller andre erhvervsdrivende over nettet.

Men en aften gik det alligevel galt.

– Jeg reagerede på et opslag på Facebook, hvor jeg tit finder varepartier. Og vi korresponderede i flere dage på Messenger, mail og telefon, fortæller Lars Sode.

– Han sendte mig en lang liste og billeder af værktøjet. Det virkede reelt. Så jeg bød på det, og jeg fik en faktura. Alt så ud til at være i orden.

Lars overførte 48.000 kr. til manden. Derefter ventede Lars på den fragtbil, som skulle levere værktøjet, inden han skulle overføre den sidste del af beløbet. Lastbilen kom bare aldrig. Og svindleren – han viste sig allerede at sidde i fængsel.

Lars Sode venter i dag på et retsligt forløb, der skal afgøre, om han kan få en del af sine penge igen. Når han ser tilbage på det, der skete, så synes han ikke, han var for godtroende.

– Jeg er normalt svær at snyde. Jeg brugte tre-fire dage på at tjekke op på alt. Jeg tjekkede hans Facebook-profil og navn, adresse og det hele stemte. Jeg søgte på hans navn på Google og kunne ikke finde noget negativt. Jeg slog virksomhedsnavnet og cvr-nummeret op. Jeg slog ham sågar op på RKI (Registeret over dårlige betalere, red.).

Lars Sode mener selv, at det eneste, der kunne have afsløret manden, var, at Lars havde insisteret på at se værktøjet først. Lars ville da også have taget turen fra Aarhus til den adresse, manden oplyste i Ribe. Men Lars blev forhindret i sidste øjeblik og besluttede sig for at stole på deres aftale og overførte pengene.

Danskerne hjælper hinanden med at beskytte sig

Den type svindel, Lars Sode blev udsat for, er ifølge politiet den mest almindelige. Det sker dagligt, at nogen anmelder digitale svindelsælgere eller -købere. Ofte drejer det sig om mindre beløb som fx køb eller salg af koncert- eller festivalbilletter. Her kan billetterne vise sig at være falske, solgt flere gange – eller måske kom købers penge aldrig.

Den lukkede gruppe på Facebook, ’Advarsler Mod Svindlere Og Snyd’, har over 19.000 medlemmer. Her deler brugerne dagligt advarsler mod falske sælgere og falske varer.

Hvis skaden er sket

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.