Du er problemet. Vi tænker os ikke om, når vi er på nettet. 19 ud af 20 klik forgår ubevidst, og svindlerne ved det.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Du er problemet. Vi tænker os ikke om, når vi er på nettet. 19 ud af 20 klik forgår ubevidst, og svindlerne ved det.

Spyware, live-phishing og gidseltagning af din computer. It-kriminelle udvikler nye teknologier i et tempo, som almindelige danskere kan have svært ved at følge med i. Men før du giver dig til at stirre nervøst ind i dit webkamera, bør du rette opmærksomheden mod dig selv – din pegefinger på musen og tommelfingeren på din smartphone.

Hvorfor er danskerne så dumme på nettet?

De digitale tricktyve er dygtige til at udnytte de grundlæggende drivkræfter i den menneskelige hjerne til deres fordel. Adfærdsforsker Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet undersøger de mekanismer i hjernen, der styrer vores adfærd på nettet. Han bliver ofte spurgt: Hvorfor er danskerne så dumme på nettet?

– Vi er jo ikke dumme hele tiden. Det meste af tiden er vi i stand til at se, at en mail ikke kommer fra en nigeriansk prins. Det er det øjeblik, hvor vi bliver ramt i en nerve med noget, der lige passer til os. Eller når vi bare ikke tænker os om, før det er for sent. Dér går vi i fælden, siger Andreas Lieberoth.

Vores generelle uopmærksomhed om vores daglige adfærd på nettet kombineret med vores menneskelige instinkter er en af de største udfordringer for vores digitale sikkerhed. Det er denne uopmærksomhed, som svindlerne udnytter.

Selvom svindlerne bruger forskellige metoder, har de til fælles, at de skyder med spredehagl og håber, at nogle enkelte er uopmærksomme i et svagt øjeblik, siger Marie Wessel, kontorchef i Kontor for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsens gode råd

  • Træk vejret, før du klikker. Svindlerne forsøger at få dig til at gøre noget i en fart. Vent med at svare eller klikke, til du har god tid og kan tænke dig om.
  • Spørg en ven – ser det her reelt ud? Svindlerne udgiver sig altid for at være nogle andre, end de er. Få hjælp fra en, du kender, og tjek, om noget kan bekræfte, at afsenderne er dem, de siger.
  • Udlever aldrig personoplysninger på mail eller sms. Hvis du bliver bedt om at sende oplysninger som fx NemID, adgangskoder eller kontooplysninger via mail eller sms, er det svindel.

Her er svindlernes adfærdstricks

Desværre er det ikke kun psykologi- og adfærdsforskere, der kender til menneskers typiske handlemønstre. Det gør digitale svindlere også. Den viden bruger de til at lægge små mentale fælder ud for os. Vi sætter spot på fem af de helt store faldgruber.

#1 Autopiloten kører, når vi er i vante omgivelser

I langt de fleste tilfælde handler vi uden at tænke aktivt over det. Vi tager toget eller sætter os på cyklen. I næste nu er vi hjemme uden at have tænkt synderligt over det, mens vi var på farten.

– Hvis tingene på overfladen ligner noget, vi kender, slår vi autopiloten til, uden at tænke over det. På samme måde er vi mere tilbøjelige til at klikke på links, der synes at stamme fra afsendere, vi kender, siger Andreas Lieberoth.

Eksempel: Mange har prøvet at få henvendelser, der i princippet kunne være reelle nok, fx fra et teleselskab om opbrugt mobildata. Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til et klik, man efterfølgende fortryder.

#2 Vi fejler i følelsernes vold

Marketingbranchen kender tricket: Dette tilbud gælder kun i dag! Eller: Der er lige nu tre andre, der kigger på det samme hotelværelse. Og svindlerne kender det også: Der er nogle, der er ved at hæve penge på din konto. Send dine oplysninger nu, så vi kan stoppe dem, inden det er for sent.

– De digitale svindlere gør alt, hvad de kan for at få os til at reagere med følelser. Når vi er opskræmte eller stressede, er der en chance for, at vi reagerer hurtigere end ellers. Vi når ikke at tænke, og så klikker vi på noget, vi måske fortryder, forklarer Andreas Lieberoth.

Eksempel: Stress, frygt, usikkerhed og tvivl – det er følelser, som de kriminelle prøver at fremkalde for at få os til at gå i deres fælder.

#3 Svindlerne udnytter instinkter som nysgerrighed og frygten for at miste

Som mennesker ligger det dybt i os, at vi er nysgerrige, og vi kan ikke lide at miste noget, som vi føler er vores.

– Svindlerne giver en lille fornemmelse af ejerskab over noget, som de så stiller os i udsigt, at vi kan miste. Det udløser noget meget dybfølt i os. På samme måde ser vi, at de udnytter vores nysgerrighed – ofte i sms’er, hvor de forsøger at lokke os til at afgive vores oplysninger. I en sms er det naturligt, at der ikke er så meget information, så det virker selvfølgeligt, at man er nødt til at klikke for at vide mere, fortæller Andreas Lieberoth.

Eksempel: Der er en pakke på vej til dig. Men der er ikke porto nok til, at den kan nå frem. Betal venligst restporto her. Sådan en besked kan få os i fælden, fordi vi er nysgerrige og ikke kan lide at miste.

#4 Autoritetstro er en hæmsko

Følelsen af forpligtelse til at reagere, når henvendelsen tilsyneladende kommer fra en myndighed eller en anden autoritet, der vil have fat i dig, har fået mange til at gå i en fælde.

– Jo ældre man bliver, des mere autoritetstro bliver man. Så det er særligt voksne og ældre, der begår en fejl og reagerer på henvendelser, der ser ud til at komme fra NETS, Skattestyrelsen eller banken, siger Andreas Lieberoth.

Eksempel: ”En besked fra DigitalPost om NemID? Det må jeg hellere reagere på.” Det er en nærliggende tanke for mange.

#5 Håbet gør os blinde

Som mennesker er vi tilbøjelige til at tro på vores eget held – også selvom det burde synes urealistisk – når der er noget, vi virkelig godt kunne tænke os.

– Vi kan være tilbøjelige til at ignorere den spinkle sandsynlighed, fordi vi overmandes af følelsen af, at ”nu er det endelig min tur”, siger Andreas Lieberoth.

Eksempel: ”Du har vundet en konkurrence.” Det vil de fleste gerne, og derfor har vi en tilbøjelighed til at tænke ”Ja, hvorfor ikke mig?”.

Derfor går vi i fælden

87 % af danskere mellem 35 og 55 år svarer i en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at de føler sig meget rustet til at begå sig på internettet. Samtidig undersøger kun fire ud af ti (42 %) sikkerheden på websites, før de afgiver personlige oplysninger.

– Danskernes store tillid til egne digitale evner er en udfordring for vores digitale sikkerhed, fordi den er en vigtig præmis for de kriminelle. Vi bliver nødt til at være mere opmærksomme og kritiske over for vores egen adfærd på nettet. Det handler om en digital kulturændring, hvor vi skal blive mere bevidste om, hvordan vores egen adfærd kan være medvirkende til, at vi falder i de digitale fælder og bliver ofre for svindel, siger Marie Wessel, kontorchef i Kontor for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.