Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse scorer fortsat højt i kundetilfredshed i Bankanalysen 2014, som Analyse Danmark har offentliggjort. Middelfart Sparekasse er det pengeinstitut af alle i undersøgelsen, der i højeste grad lever op til kundernes forventninger og kundernes opfattelse af det ideelle pengeinstitut.

Det er analyseinstituttet Analyse Danmark, der står bag Bankanalysen 2014, hvor danske bankkunders opfattelse af de danske pengeinstitutter er blevet undersøgt. Den omfattende analyse tager udgangspunkt i mere end 5.000 besvarelser og giver et overblik over kundernes tilfredshed, anvendelse af ydelser og tillid til pengeinstitutter. Det er 5. gang, at Middelfart Sparekasse deltager i undersøgelsen, og er igen i år placeret helt i top, som Danmarks bedste bank ifølge kunderne.

Bedst til kunder

Middelfart Sparekasses vision hedder bedst til kunder – et mål Sparekassen ganske sikkert deler med en lang række andre virksomheder. Kundefokus er blevet mantra for mange, men efterleves på vidt forskellig vis. Ser man på de danske pengeinstitutter, har de stort set de samme produkter og services på hylderne, og netop derfor er det vigtig at kunne skille sig positivt ud på andre parametre. I Sparekassen skal vi naturligvis være konkurrencedygtige og tilbyde de services og produkter, kunderne forventer af et moderne pengeinstitut. Men vi adskiller os først og fremmest, fordi vi vægter den personlige kontakt og tilgængelighed højt. Vores filosofi handler blandt andet om at give en individuel behandling tilpasset den enkelte kundes behov og forventninger – det mener vi også er med til at gøre os bedst til kunder. Og netop evnen til at leve op til kundernes forventninger er nøglen til kundetilfredshed for Sparekassen. Det er en udbredt antagelse, at man ikke kan markedsføre sig til et bedre image. Og vi tror da også på, at det ikke gavner Sparekassen, hvis der ikke er sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør, – mellem den forventning, vi skaber, og de handlinger, vores kunder møder i det daglige. I Sparekassen har vi formuleret det som et løfte til kunderne; kend os på vores handlinger, vi bliver først bedst til kunder, når du siger det. Det lyder jo nemt og nærmest lidt filosofisk, og vi kan også få det til at se pænt ud i annoncerne. Men det gør først en forskel, når vi efterlever det i det daglige. Kundetilfredshed skabes ikke af det, vi som virksomhed siger, men af det, vi gør.

Hver måned vælger mere end 600 nye kunder Sparekassen

I september 2013 bød vi kunde nr. 50.000 velkommen, og allerede i oktober måned rundede Sparekassen kunde nr. 51.000. Vi får mere end 600 nye kunder om måneden lige nu og det er et historisk højt tal. Det skyldes blandt andet, at vi har åbnet afdelinger i Esbjerg og Aarhus, men vi er stolt over, at vi i samtlige vores afdelinger oplever en meget flot tilgang af nye kunder. I Analyse Danmarks undersøgelse tilkendegiver kunderne, at det er Sparekassens værdigrundlag, det gode forhold til rådgiveren og god rådgivning, der er årsagerne til, at kunderne har valgt netop Middelfart Sparekasse. Og i Sparekassen er vi ikke i tvivl om, at succesen skal findes i relationen mellem rådgiverne og kunderne. Vi knokler hver dag for, at vores kunder skal mærke, at vi vil være bedst til kunder. Vi er et pengeinstitut for alle, og det skal kunderne mærke – hvad enten de foretrækker betjening i kassen, er til et møde eller besøger os på nettet. Derfor er vi naturligvis meget stolte over, at vi i den årlige bankanalyse fra Analyse Danmark er kåret til det pengeinstitut, hvor der er den største sammenhæng mellem kundernes forventninger til os som pengeinstitut og kundernes opfattelse af det ideelle pengeinstitut. Du kan læse mere om Bankanalyse 2014 på Analyse Danmarks hjemmeside

Vi er altid interesseret i at høre din mening

Giv din mening om Middelfart Sparekasse til kende på Trustpilot

Book et møde med en rådgiver

Du kan booke et møde med en rådgiver i din nærmeste afdeling her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her