Vi hjælper dig med dit boliglån
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Som boligejer kan det være fristende at vælge det billigste boliglån her og nu: et afdragsfrit, variabelt forrentet lån.

Det giver selvfølgelig nogle fordele, da dit månedlige rådighedsbeløb belastes mindst muligt her og nu af boligudgifter. Men på langt sigt kan det godt betale sig at vælge en anden strategi, hvis der er luft i økonomien til det.

Billigt lån bliver dyrt på langt sigt

For mens afdragsfriheden luner i pengepungen her og nu, så bliver det så meget desto dyrere måned for måned, når du skal til at betale af på din gæld. Hvis du udnytter de maksimalt 10 år med afdragsfrihed, skal du betale lånebeløbet tilbage over 20 år i stedet for 30, hvis du havde afdraget fra første dag. Det siger sig selv, at det giver et ydelseshop, der kan mærkes i budgettet, når afdragene sætter ind.

Fast rente = en forsikring til din økonomi

Et variabelt forrentet lån har været attraktivt i mange år, da renten har været lavere end renten på et fastforrentet lån. Et fastforrentet lån kan sammenlignes med en forsikring – du betaler mere i rente, men du får til gengæld sikkerhed for, at du kender din rente de næste 30 år.

Lige nu kan den sikkerhed være ekstra interessant. Vi ser efterhånden tegn på, at renten begynder at kravle opad igen. Derfor er det nu, du har chancen for at låse din renteudgift fast, fx ved at lægge om til et fastforrentet toprocentslån.

“I et historisk perspektiv er en fast rente på to procent ekstremt attraktiv. Vi har før set, at renten ganske hurtigt er kravlet opad, så kan det være nu, hvis du skal have glæde af en fast, lav rente,” siger Kim Northoff Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse.

Hvis du vil regne på dine muligheder, kan du gøre det her.

Gælden falder, når renten stiger

Et fastforrentet lån har andre fordele, som især er interessante, når renten stiger.

– Hvis renten stiger, så falder boligpriserne ofte også, da det bliver dyrere at låne til at købe hus. Hvis du har et fastforrentet lån, så falder kursen på dit obligationslån også, og dermed bliver restgælden mindre. Det er en fordel, hvis du skal sælge, men det giver dig også mulighed for at skære en pæn del af restgælden ved at lægge om til et lån med højere rente, forklarer Kim Northoff Jensen.

Han understreger, at der ikke er nogen facitliste for, hvad det rigtige lån er.

“Det afhænger af mange faktorer – din risikovillighed, robustheden i din økonomi, flytteplaner og meget andet. Ofte kan det også være en god idé at dele din boliggæld i to realkreditlån – et fastforrentet og et variabelt forrentet. Dermed får du lidt af fordelene ved begge lånetyper. Det allerbedste råd er helt sikkert at tage en snak med din personlige rådgiver. Så kan I vende mulighederne ud fra lige netop din situation.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her