Løkkefonden. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsrådgiver Bente Jakobsen.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen i front, aflagde en flok cykelryttere søndag formiddag Middelfart Sparekasse i Kolding besøg. Rytterne er på vej rundt i Danmark som en del af “Løkkefondens Challenge”. Med hjælp fra det lokale erhvervsliv skal en flok drenge med problemer i hverdagen trænes op til at cykle rundt i Danmark. Både for at komme i bedre form, men endnu vigtigere for at få selvtillid til at komme fremad efter cykelturen.

I Kolding er Bente Jakobsen, erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse, holdkaptajn, og derfor slog følget forbi Sparekassens lokaler. Her var mange fra det lokale erhvervsliv troppet op for at hilse på rytterne – og ikke mindst statsministeren.

Kun muligt ved fælles hjælp

Bente Jakobsen benyttede lejligheden til at takke de mange fra det lokale erhvervsliv, som har bakket op om det 16 uger lange projekt for 10 unge mænd mellem 16 og 25 år.

Der er hjulpet med alt fra kontante sponsorater til forplejning i forbindelse med træningerne. Og ikke mindst praktikophold til de unge mænd.

“En kæmpe tak skal lyde til jer alle. Det er ikke mit hold, som jeg ellers ynder at sige. Det er vores hold,” sagde Bente Jakobsen.

Et livslangt projekt

Lars Løkke Rasmusen oprettede fonden i 2012, da han mistede statsministerposten. Målet var at gøre op med den udfordring, at flere drenge forlader skolesystemet uden de basale evner, der er forudsætningen for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter han igen blev statsminister, har han fulgt fondens arbejde fra sidelinjen – og på den årlige cykeltur.

“Jeg tror, at det her projekt er mere livslangt end at være statsminister,” sagde han under besøget i Sparekassen.

De i alt 43 drenge, der har deltaget i “Løkkefonden Challenge 2017” slutter deres rundtur i Danmark onsdag den 28. juni.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her