Styr din økonomi fra smartphonen - de bedste apps
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

De tider, hvor du kunne tømme dine lommer og sortere sedler og mønter fra lommeulden og derefter have et aktuelt blik over din privatøkonomi, er for længst ovre. Penge er i dag først og fremmest digitale, og ud over, at de ikke ryger med i vaskemaskinen sammen med dine jeans, så giver elektronikken dig mange muligheder for at få et godt overblik over din økonomi. Både i dag og langt ud i fremtiden.

Når vi taler daglig bank, er det svært at komme uden om mobilbanken og MobilePay, men der findes også en lang række økonomi-apps, som kan hjælpe dig med at få et godt overblik. Vi har samlet vores favoritter til dig herunder.

Budget-apps

Udgangspunktet for et økonomisk overblik er et budget, så du har styr på dine faste udgifter. Du kan selvfølgelig kaste dig ud i gymnastik med et Excel-ark, men også her er der hjælp at hente på telefonen.

  • Lommebudget. En budget-app udviklet af Penge- og Pensionspanelet, hvor du kan lægge et budget. Du kan oprette faste, månedlige udgifter, og du kan sætte dig et mål for, hvor meget du vil bruge på luksus. Appen giver også spare-tip omkring bl.a. indkøb, rabatter, el-forbrug osv. Læs mere om lommebudget her.
  • Spiir. Også en budget-app, hvor du får en aktuel oversigt over dit forbrug inddelt i “kasser” som fastfood og dagligvarer, tøj osv. Du kan sætte personlige mål for dit forbrug og opsparing, og appen giver dig løbende besked om, om dit budget holder. Her kan du hente Spiir-appen til både iPhone og Android-telefoner.
  • Betalingsservice. En elektronisk udgave dine PBS-oversigter. Her får du overblik over dine betalinger måned for måned flere år tilbage, og appen giver dermed et glimrende overblik over dine faste udgifter, hvilket gør det meget lettere for dig at lave et budget. Du kan også oprette nye BS-aftaler og se dine aktive og afmeldte aftaler. Hent Betalingsservice som app her.

Bolig-apps

Din bolig er først og fremmest rammen om dit og din families liv. Det er også den største investering, langt de fleste af af os kommer til at foretage os, og derfor kan det være fornuftigt at følge med. Både i boliger til salg, hvis du er på udkig, og i muligheder for at lægge dit lån om, hvis du allerede er boligejer.

Kig ind – vi er her stadig

Selv om der er et væld af muligheder for selvbetjening, så er vi her stadig. Så hvis du vil tale med et menneske, der oven i købet ved en masse om privatøkonomi, så er vores rådgivere altid klar til at hjælpe. Du kan finde din lokale afdeling på denne side, hvor du også kan booke et møde eller bede om at blive ringet op.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her