Middelfart Sparekasse nummer et i Finanssektorens Kundebenchmark 2017
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Med en overordet score på 86 af 100 mulige point kan vi i Middelfart Sparekasse også i 2017 glæde os over at have landets mest tilfredse kunder. Det er resultatet af undersøgelsen ”Finanssektorens Kundebenchmark”, hvor næsten 52.000 kunder fra 36 banker og sparekasser har vurderet deres pengeinstitut. Det faktisk fjerde år i træk, vi er nummer et i denne undersøgelse.

Vores vision hedder “Bedst til kunder”, og det gør det selvfølgelig bare ekstra opløftende at toppe en liste som denne. Vi arbejder hver eneste dag på at give vores kunder den bedst mulige oplevelse og service.

Tak til alle, der deltog

Men i sidste ende handler det om, hvad du som kunde oplever. Og derfor vil vi gerne sige tak til alle de kunder, der har deltaget i undersøgelsen. Det er vigtigt for os at få nogle meldinger fra kunderne – både hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre. Det er den eneste måde, vi fortsat kan leve op til vores vision om at være bedst til kunder. Så tak til alle, der deltog i undersøgelsen – og ekstra stor tak for jeres flotte besvarelser – det er jo på grund af dem, vi topper listen.

Stor tillid til den personlige rådgiver

I Middelfart Sparekasse har alle kunder en personlig rådgiver, og det er let at komme i kontakt med ham eller hende. Du kan finde din rådgivers mobilnummer og mail på vores hjemmeside. Netop relationen til rådgiveren er en af de ting, vi tror på skaber tilfredse kunder. I årets undersøgelse har kunderne svaret på, om de har tillid til, at deres rådgiver vil dem det bedste. Vi er meget glade for at se, at kunderne har tillid til rådgiveren, for vores mål er ikke at sælge hurtige løsninger til glæde for Sparekassen. Vores kunder skal have tilbud, som er til gavn og glæde for deres økonomi.

Samler dine penge støv?

Fx anbefaler vi lige nu, at vores kunder overvejer, om der står for mange penge på indlånskontoen til en rente på nul procent. Der er mulighed for at investere pengene, uden de skal bindes i lang tid, og uden at risikoen bliver større, end du har lyst til. For os er det god rådgivning at give vores kunder bedre alternativer, når vi kan se, at pengene på grund af inflationen bliver mindre værd år for år.

Skal vi give din økonomi et servicetjek – eller har du fået lyst til at stifte bekendtskab med et anderledes pengeinstitut, så tag fat i os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her