Årsopgørelsen 2018 - gode råd
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Så er årsopgørelsen for 2018 tilgængelig, og du kan se, om du skal have penge tilbage eller betale restskat.

Hvis du får penge tilbage

Er du så heldig, at du skal have penge tilbage, så kan du se frem til at de står på din konto 5. april 2019.

Skat betaler ikke længere renter på overskydende skat, så vær opmærksom på, at du ikke længere kan “tjene” på at betale for meget skat.

Hvis du skal betale penge tilbage

Skal du betale skat tilbage, vil det være en god ide at gøre det hurtigst muligt. Frem til 1. juli 2019 er renten 2,2 procent pr. år, men derefter stiger renten til 4,2 procent.

Tal du selv skal tjekke

Skat henter automatisk langt de fleste oplysninger om din indkomst, fx løn, SU, renteindtægt osv. Du skal dog tjekke din årsopgørelse, det er nemlig dit ansvar at tallene er korrekte.

Nogle af de tal, som Skat ikke automatisk får oplyst, og som du derfor skal være ekstra opmærksom på, er bl.a. kørselsfradrag, håndværkerfradrag, udbytte af aktier og værdipapirer og udlejning af fx værelse og lign.

Har du ændringer til din årsopgørelse, er der deadline 1. maj 2019. Det kan dog være en fordel at lave rettelserne inden 28. marts 2019, så Skat kan nå at tage højde for rettelserne inden eventuel overskydende skat udbetales 5. april.

Forskudsopgørelsen – slip for restskat næste år

Når du alligevel er i gang med at tjekke din årsopgørelsen, kan det være en god ide også at løbe din forskudsopgørelse for 2019 igennem.

Forskudsopgørelsen er oversigten over, hvad du forventer at tjene i løbet af et år. Skat udfylder automatisk din forskudsopgørelse for 2019 med tal fra din årsopgørelse for 2018, så hvis fx din indkomst ændret sig, eller renterne på dit realkreditlån er steget eller faldet, vil du påvirke din forskudsopgørelse.

Jo mere opmærksom du er på at tilpasse din forskudsopgørelse, jo mere sandsynligt er det, at du ikke skal betale restskat næste år.

Har du brug for hjælp

I disse dage sidder Skats medarbejdere klar ved telefonen for at hjælpe med årsopgørelsen. Du kan også stille dem spørgsmål på både Facebook og via deres chat på skat.dk

Har du brug for en uforpligtende snak om din økonomi, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte din rådgiver.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.