Har du styr på dine fradrag?
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Årsopgørelsen fra SKAT er lige landet, og det betyder ofte masser af trafik på SKATs hjemmeside.

Selvom interessen for skat hvert år i marts når nye højder, er det alligevel de færreste, der ændrer i årsopgørelsen. Men det er der ifølge rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO ofte god grund til. Mange danskere glemmer nemlig at få registreret alt, og derfor kommer de til at betale mere i skat, end de skal.

Der er typisk tre fradrag, som danskerne oftest glemmer.

Det særlige 25 % -fradrag

Fradraget er møntet på dem, der har været på rejse for deres arbejdsgiver, og som fik dækket deres udgifter til mad og drikke enten efter regning eller med fri kost. De kan fratrække 121,75 kr. pr. døgn, de har været væk. Ved rejse forstås ikke kun besøg hos kunder eller leverandører, men også deltagelse i messer, kurser m.v. Det er kun en betingelse, at rejsen har haft en varighed på mindst 24 timer, og at der ikke var mulighed for at overnatte hjemme.

Fradrag for låneomkostninger for lån med en løbetid på under to år

Omkostninger ved optagelse af kortvarige lån og garantier er fradragsberettiget, men indberettes ikke af pengeinstitutter. Det skal alle, der har omlagt kreditforeningslån, eller som har optaget et kortvarigt lån, være opmærksomme på. Det er ofte ikke helt små beløb, der er tale om.

Håndværkerfradraget

Et af de mest kendte fradrag, men ikke desto mindre et fradrag, som ikke alle husker at få indberettet. Det gælder efter vores erfaring især i forhold til servicedelen, hvor der gives fradrag for op til 6.000 kr. for udgifter til fx vinduespudser, rengøringshjælp og havemand. Og husk at ægtefæller har hvert sit fradrag, og at det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der har betalt regningen.

Tjek dine fradrag med fradragstesten

Både BDO og SKAT har lavet et værktøj, hvor du kan teste om du er berettiget til fradrag.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.