Anne Sofie Juul Vejrum, Lucas Christopher Szczyrbak og Nicklas Højbro Nørgaard . Modtagere af Middelfart Sparekasses stiduelegater juni 2017.
Print Friendly
Share Button

To gange årligt uddeler vi tre studielegater á 10.000 kr. til studerende, som vil bruge et semester – eller mere – i udlandet som en del af deres studie. Denne gang var det et stort og svært at arbejde at vælge, for rigtig mange havde søgt om et legat. Efter grundige gennemlæsninger fandt vi de tre modtagere. Dem kan du læse mere om her:

Social innovation i New York

24-årige Anne Sofie Juul Vejrum bytter i nogle måneder Aarhus ud med New York. Som en del af sit speciale på antropologistudiet på Aarhus Universitet skal Anne Sofie udføre feltarbejde i organisationen Hyperakt, som skaber social innovation. Det handler om at finde nye velfærdsløsninger, hvor frivillige, foreninger, organisationer og græsrødder er en del af løsningen. Hos Hyperakt bliver Anne Sofie en aktiv del af Hyperakt daglige arbejde lige fra design af hjemmesider til at deltage i konferencer og møder med socialt bevidste virksomheder og entreprenører.

“Jeg håber, at mit kommende feltarbejde i New York City vil give mig en robust viden og ballast omkring social innovation, som jeg aktivt kan benytte i dansk kontekst,” siger Anne Sofie Juul Vejrum.

Lucas finder melodien i Stockholm

21-årige Lucas Christopher Szczyrbak fra Odense tager ikke så langt hjemmefra som Anne Sofie Juul Vejrum. Til gengæld bliver han væk i længere tid, da han er blevet optaget på musikkonservatoriet Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Her er han optaget som bachelor-studerende, og bevæbnet med sin el-bas skal han studere jazz-performance.

For Lucas’ vedkommende er det i højere grad på grund af fritiden end studietiden, at han har søgt om et legat i Middelfart Sparekasse. Han vil nemlig bruge sin fritid på at dele sin glæde for musik med svenske skolebørn.

“Min ide er at jeg sammen med nogle andre opsøger skoler og børnehaver i Stockholm og tilbyder gratis koncerter med mulighed for at børnene kan deltage i dele af koncerten med instrumenter og sang. Dette frivillige arbejde betyder, at jeg ikke har mulighed for at have et studiejob,” siger Lucas, der fik idéen efter at have undervist børn i 3. og 4. klasse i samspil.

Klog på kemi i Newcastle

23-årige Nicklas Højbro Nørgaard bevæger sig i en noget anden boldgade. Han læser til diplomingeniør, og han skal bo og arbejde i Newcastle. Det er virksomheden AkzoNobel, der er rammen for Nicklas’ ulønnede praktikophold. Målet er at blive endnu klogere på kemi, end han allerede er.

“AkzoNobel er blandt verdens førende inden for overfladekemi, og et praktikophold hos dem vil derfor være enestående og enormt givende. Jeg mener det er utrolig vigtigt, at man som naturvidenskabelig/teknisk studerende søger den nyeste viden, og lader sig inspirere af, hvordan ingeniører fra hele verden arbejder,” siger Nicklas Højbro Nørgaard.

I de seks måneder, praktikopholdet varer, skal han være en del af udviklingsafdelingen, hvor der udvikles nye kemiske stoffer til overfladebehandling af eksempelvis skibe, så vandmodstanden kan reduceres – og dermed bruger skibene mindre brændstof.

Skal du på udlandsophold – så søg legat hos os

Vi uddeler tre studielegater to gange årligt. Hvis du står foran et udlandsophold i forbindelse med dit studie, så kan du søge et legat her.

De nærmere betingelser for at komme i betragtning, kan du læse om her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her