Danske Hospitalsklovne, MS Fokus, samarbejde i 2017 og 2018.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Et samlet indestående på lidt over 20 mio. kr. på alle MS Fokus-konti i Sparekassen betyder, at Danske Hospitalsklovne for andet år i træk får mere end 200.000 kr. ud af samarbejdet mellem hospitalsklovnene og Middelfart Sparekasse.

Hvert andet år vælger vi – med hjælp fra kunderne – en velgørende forening eller organisation, som skal have glæde af jeres opsparingslyst.

Kunderne bestemmer beløbet

MS Fokus er i bund og grund en helt almindelig opsparingskonto. Det ualmindelige er, at vi én gang årligt donerer et beløb, der svarer til én procent af det samlede indestående på alle MS Fokus-konti, til samarbejdspartneren – i 2016 og 2017 Danske Hospitalsklovne. I 2017 blev det helt nøjagtigt til 204.484 kr.

“Det er en måde for os at koble vores sociale arbejde direkte til kunderne. Ved at flytte en del af sit indestående over på en MS Fokus-konto, er kunden med til at påvirke størrelsen af det beløb, vi giver til samarbejdspartneren,” siger Rikke Dresing, underdirektør i Middelfart Sparekasse.

Bare tak!!!

Sissel Witt, relations manager i Danske Hospitalsklovne, tog forleden turen til Middelfart sammen med hospitalsklovnen Viola for at se, hvor mange penge, der er på vej til Danske Hospitalsklovne for samarbejdet i 2017. Kortet, de havde med, fortalte hele historien: ”Kære Middelfart Sparekasse. Bare tak!!!”.

“Der er efterhånden rigtig mange børn, forældre og personalet ude på børneafdelingerne, der hver dag glæder sig til, at vi besøger dem. Den flotte donation er medvirkende til, at vi bedre kan imødekomme dette behov,” siger Sissel Witt.

Klovnearbejde er ikke kun for sjov

Samtidig med, at vi kan give en økonomisk hånd til Danske Hospitalsklovne, er det også ambitionen at udbrede kendskabet til dem, der samarbejdes med. Derfor har hospitalsklovnene deltaget på vores årlige Familiedag – til stor glæde for de flere hundrede børn.

“Vi har også arrangeret foredrag for de voksne kunder, så de kunne blive klogere på det vigtige arbejde, hospitalsklovene udfører på landets børneafdelinger. Det kan godt være, at det er sjovt, men det er så sandelig også alvor og hårdt arbejde. Jeg fulgte klovnene Fru Ib og Frøken Vilma Lakrids nogle timer på Kolding Sygehus. Jeg blev helt forpustet bare af at skulle følge med dem,” fortæller Rikke Dresing.

Ny samarbejdspartner er på vej

Omkring årsskiftet bad vi om input fra kunderne til, hvem den næste toårige partner omkring MS Fokus skal være. Der kom mange gode forslag, og en ny samarbejdspartner kan snart offentliggøres.

“Samarbejdet med Middelfart Sparekasse har blandt andet givet os en unik mulighed for at fortælle om vores arbejde, til en målgruppe, som vi ikke på samme måde har haft adgang til før. For os er det vigtigt at invitere så mange som muligt ind i vores univers og fortælle om den måde, vi arbejder på ude på børneafdelingerne. Jo flere, der bakker op om vores arbejde, jo bedre muligheder har vi for at kunne nå vores mål om at nå ud til alle indlagte børn, som kan have glæde af en hospitalsklovn,” siger Sissel Witt.

Vi har i 2016 og 2017 i alt støttet Danske Hospitalsklovne med 407.030 kr.

Læs mere om MS Fokus

Er du også interesseret i at lade din opsparing gøre gavn for andre, så læs mere om MS Fokus her.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.