Danske Hospitalsklovne, MS Fokus, Middelfart Sparekasse
Print Friendly
Share Button

Nogle gange er det bare sjovere og rarere at bruge penge end andre. Og dette er absolut en af de sjove. Vi har netop haft besøg af Danske Hospitalsklovne for at fortælle dem, at vi sender 202.546 kr. til dem. Hospitalsklovnene er samarbejdspartner med os omkring vores MS Fokus-konto i 2016 og 2017, og de 202.546 kr. er udbyttet af det først års samarbejde.

“Det er et meget flot beløb. Danske Hospitalsklovne er afhængig af donationer fra virksomheder og fonde. Støtte som denne er med til, at der overhovedet er hospitalsklovne i Danmark,” siger Sissel Witt, projektleder i Danske Hospitalsklovne. Hun var med i Middelfart for at få den gode nyhed.

Kunderne bestemmer

Faktisk skal både Sissel og Sparekassen takke vores kunder for, at vi kunne sende så mange penge til Danske Hospitalsklovne. Beløbet svarer nemlig til én procent af det samlede indestående på alle MS Fokus-konti, så det er altså kundernes indestående, der afgør støttebeløbet. Og i 2016 var I ekstra gode til at sætte penge ind på en MS Fokus-konto, for det er første gang, vi har kunne give over 200.000 kr. til en samarbejdspartner.

En værdifuld pause

Støtten glæder også hospitalsklovnen Viola, der lyder det borgerlige navn Katrine Peytz Hansen. Tre gange om ugen er hun på børneafdelingerne i Odense og Kolding.

“Der er noget meget værdifuldt i at kunne give børnene og ikke mindst deres familier en pause og det at kunne bruge klovnefiguren i et samarbejde med sundhedspersonalet. Det er fedt, når nogle af lægerne danser med, når vi spiller musik, og jeg føler, at vi er med til at gøre en forskel for det enkelte barn og familien,” siger Viola.

Vores bidrag til Danske Hospitalsklovne er øremærket børneafdelingerne i Aarhus, Odense, Kolding og Esbjerg. Dermed gør pengene gavn i de områder, hvor Sparekassen og vores kunder har hjemme.

Ny samarbejdspartner til næste år – du er med til at bestemme

Også i 2017 kommer Danske Hospitalsklovne til at nyde godt af samarbejdet med os. Til efteråret skal der findes en ny partner for årene 2018 og 2019. Da valget faldt på Danske Hospitalsklovne, skete det efter, at vi havde bedt om forslag fra kunderne. Det gør vi igen til efteråret, så du kan allerede nu begynde at tænke over, hvem der skal have gavn af vores kunders MS Fokus-konti i 2018 og 2019.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her