Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Der bliver mange nye ansigter, når Middelfart Sparekasses nyvalgte repræsentantskab mødes for første gang onsdag 20. april. Lige over halvdelen af de 38 medlemmer er nemlig nye i forhold til det seneste repræsentantskab. Det ligger fast, efter stemmerne er talt op. 18 medlemmer af det tidligere repræsentantskab opnåede genvalg, mens 20 nye blev valgt ind.

Det er fire år siden, der sidst var valg til Sparekassens øverste myndighed. I de forgangne år har Sparekassen været i rivende udvikling, hvilket blandt andet kan ses ved, at markedsområdet er udvidet betragteligt med afdelinger i Østjylland, Esbjerg og senest på Sydfyn. Det kan nu også ses i repræsentantskabet, da både afdelingerne i Aarhus og Esbjerg bliver repræsenteret med henholdsvis to og ét medlem.

“Det betyder meget for os, at også de nyeste markedsområder er repræsenterede. Medlemmerne af repræsentantskabet har en vigtig rolle i forhold til dialogen med bestyrelsen og Sparekassens daglige ledelse. Der vil vi naturligvis gerne have input fra så bredt et område som muligt”, siger Sparekassens adm. direktør, Martin Baltser.

Det er Sparekassens cirka 15.000 garanter, der har kunnet stemme til valget. Det har været inddelt i fem valgkredse for netop at sikre geografisk spredning.

Du kan se hele det nye repræsentantskab her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her