Heidi Lausen Purup kunne tage 177.750 kroner med hjem til Mødrehjælpens rådgivningstjenester.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Det er Middelfart Sparekasse, der giver pengene, men i sidste ende kan Heidi Lausen Purup, kommunikationschef i Mødrehjælpen, takke Sparekassens kunder for, at hun torsdag kunne rejse fra Middelfart til Mødrehjælpens hovedsæde i København med 177.750 kroner til Mødrehjælpens rådgivningstjeneste.

Beløbet svarer nemlig til én procent af det samlede indestående på Middelfart Sparekasses MS Fokus-konti. Det er en indlånskonto, hvor kunderne får en bedre rente end på en almindelig indlånskonto – og samtidig giver Sparekassen hvert år én procent af det samlede indestående til en velgørende organisation.

“Sparekassen har siden 1853 haft som mål at være til fælles bedste. Vi støtter vidt og bredt i de lokalsamfund, vi er en del af. Med MS Fokus-samarbejdet har vi mulighed for at hjælpe på de mere overordnede linjer også – på samme vis som vores samarbejde med Mikkel Hansens forening, MH24, der arbejder mod mobning”, siger Middelfart Sparekasses underdirektør, Rikke Dresing.

“Og samtidig får vi mulighed for at knytte vores ønske om at tage samfundsansvar direkte til forretningen ved at lade indestående på en indlånskonto afgøre, hvor meget vi skal støtte med”, uddyber hun.

Pengene varmer

Hos Mødrehjælpen er der stor glæde over samarbejdet med Middelfart Sparekasse. Pengene har været øremærket til Mødrehjælpens rådgivning, hvor professionelle rådgivere tilbyder rådgivning om familielivets udfordringer. Det kan både være ved personlige møder, over telefonen eller via Mødrehjælpens chat-rådgivning.

“Det er et ganske enkelt regnestykke. Jo flere penge vi får, jo flere kan vi rådgive. Og efterspørgslen er stigende, så hver en krone tæller,” siger Heidi Lausen Purup.

Samarbejdsaftalerne med de velgørende organisationer, der nyder godt af indeståendet på MS Fokus-kontiene er altid toårigt. Derfor skal Middelfart Sparekasse nu finde en ny samarbejdspartner. Via Sparekassens hjemmeside og Facebook-side er der kommet over 140 forslag til, hvem den nye samarbejdspartner kan være. Hvem valget falder på, afsløres i den nærmeste fremtid.

Mødrehjælpen fik i alt 306.000 kroner via MS Fokus-samarbejdet.

Læs mere om MS Fokus – klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her