Baroli, Mads Jakob Haagen.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Mads Jakob Haagen er en af de otte der blev færdiguddannet som hospitalsklovn i sommeren 2016. Vi har taget en snak med ham om det bedste og sværeste ved jobbet.

“Jeg ville gerne have et meningsfyldt arbejde, hvor jeg kunne være med til at lindre syge børns hverdag,” siger Mads Jakob Haagen.

Han er oprindeligt uddannet musiker og musikpædagog. Han har optrådt med sit eget tremandscirkus, spillet i band og undervist på social- og sundhedshjælperskolen. Men i 2015 begyndte han på uddannelsen som hospitalsklovn.

I starten kaldte Mads sig Tournesol, når han var klovn, men en dag i Aalborg, hvor han gik sammen med sin mester, hospitalsklovnen Theodor, hørte han Theodor sige “Bare rolig” igen og igen. Og pludselig var klovnenavnet Baroli en realitet.

“Baroli minder meget om Mads. Han er god til at skabe en hurtig kontakt og til at læse andres behov,” fortæller Mads og fortsætter:

“Han bor i det skæve tårn i Pizza, og han elsker musik og blomster og at sidde på gulvet og lege. Nogle gange spiller han ukulele, og så har han balloner, og han elsker at spille spil og at klæde sig ud,” siger han.

Ikke entertainer

“Det er meget mere personligt udfordrende at være hospitalsklovn. Jeg skal ikke være entertainer, og det vigtigste redskab er mig selv. Jeg har selvfølgelig balloner og sæbebobler til at fange børnenes opmærksomhed, men min personlighed er mit vigtigste redskab,” siger han og uddyber:

“Der skal ikke være fokus på mig. Jeg er kun interessant som medie eller formidler, om du vil, og på den måde skal jeg bare være fødselshjælper for de situationer, der opstår,” siger han.

“Vi kan allesammen godt lide at få ros og anerkendelse for det, vi laver, men det får jeg ikke fra børnene. Det kræver både modenhed og selvkendskab, og at man hviler i sig selv, og det er megasvært og udfordrende,” siger Mads.

Ser ikke længere et sygt barn

“I begyndelsen er det svært ikke at blive meget påvirket af det, man oplever. Jeg var på børnecancer-afdelingen på Skejby, hvor alle børnene er skaldede og går rundt med dropstativer. I begyndelsen syntes jeg det var svært. Første gang fik jeg så ondt af dem, og jeg ville gerne hjælpe dem. Jeg havde hele tiden lyst til at spørge ‘hvordan går det?’ Men nu ser jeg ikke længere det syge barn. Jeg ser en pige eller en dreng, som har lyst til at lege og lave sjov, og når jeg glemmer at de er syge, glemmer de det også,” fortæller han.

“Det er også en af grundende til, at jeg gerne vil være hospitalsklovn. Jeg vil gerne give børnene opmuntring og nærvær, og lege med dem, så de for en stund kunne glemme deres sygdom. Bære smerten med dem,” som han udtrykker det.

Hvad er det bedste ved at være hospitalsklovn?

“Det bedste er, når der er god kontakt og barnet er glad. Når der opstår magiske øjeblikke, og der bare er flow, og man får ændret stemningen til noget bedre. Så går jeg hjem med en følelse af, at det jeg har gjort, har virket, og at jeg har gjort en forskel.”

Og det sværeste?

“Det er, når børnene er meget kede af det og meget utrygge, og det ikke lykkes at distrahere dem, når de eksempelvis skal have taget en blodprøve. Det kan godt lykkes at lette situationen, hvis jeg er med helt fra begyndelsen, men hvis jeg fx først kommer ind midt i det hele, er det ikke altid det lykkes. Så kan man komme ud for, at barnet er så bange, at det er nødvendigt for personalet at holde det fast. Det er hårdt.”

Ulykkelige tilfældigheder

“Jeg lærte hurtigt, at jeg skal lade være med at tænke over en større mening med det hele. Der er ikke nogen mening med, at et barn på seks måneder får leukæmi. Det er bare en ulykkelig og ubegribelig tilfældighed,” siger han.

I supervisionen lærer man også at skelne mellem klovnen og ens private person. Alligevel, synes Mads, at det er umuligt ikke at tage lidt af arbejdet med hjem.

“Der er altid nogle børn, som lader klovnen spille en større rolle i deres indlæggelse end andre, og nogle børn går bare mere under huden på én. I de tilfælde kan det svært at ryste det af sig, eller hvis de ligger på intensiv, eller hvis de er så syge, at de skal dø. Men det kan være rart at tænke på, at de magiske øjeblikke, vi måske har haft sammen, har været med til at bære det ubærlige,” siger han.

Ikke for mange ballondyr derhjemme

“Vi lærer en masse forskellige teknikker på uddannelsen. Fx har jeg lige været på et kursus med en russisk dukkefører, hvor vi lærte hvordan man kan bevæge en bamse eller en dukke, så den ser mere levende ud. Det kan man så gøre både med sit eget tøjdyr, eller med barnets, og det er altid en god måde at skabe kontakt på,” siger han.

“Jeg bruger en masse af det, jeg lærer på klovneuddannelsen som privatperson. Der er mange gode ting, jeg kan tage med mig, om nærvær og kontakt. Men min kone bliver lidt træt af det, hvis jeg laver for mange ballondyr derhjemme,” griner han.

Tekst: Andrea Bak
Foto: Peer Klercke/Danske Hospitalsklovne

Middelfart Sparekasse og Danske Hospitalsklovne

Middelfart Sparekasse har oprettet en særlig konto – MS Fokus – hvor du med dit indestående støtter et velgørende projekt. Middelfart Sparekasse har altid været en aktiv del af lokalsamfundet, og det er en stor del af vores strategi at bidrage med støtte til initiativer, der gør en forskel i vores område. Med MS Fokus får vi mulighed for at sætte ekstra fokus på et udvalgt initiativ. Vi støtter med penge, men mindst lige så vigtigt også med at sprede kendskab. I 2016 og 2017 går støtten til Danske Hospitalsklovne.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her