Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse har kapitalplanen på plads!

I løbet af 2013 har Middelfart Sparekasse indfriet ansvarlig kapital for 233 mio. kr. samt hybrid kapital på 110 mio. kr. Senest er et ansvarligt lån fra HSH Nordbank (ScandiNotes obligationer) på 100 mio. kr. blevet indfriet den 3/12 2013.

Middelfart Sparekasse har i øvrigt et særligt forhold til ScandiNotes obligationerne, i det Sparekassen i 2008 valgte at tilbagekøbe ScandiNotes obligationer og tage et tab på 28 mio. kr., straks det blev kendt, at kunderne havde købt et ringe papir efter vejledning fra Middelfart Sparekasse.

Sparekassens basiskapital består nu af egenkapital på ca. 730 mio. kr. samt ny ansvarlig kapital på 50 mio. kr. Den nye ansvarlige kapital er optaget i samarbejde med Nykredit og Maj Invest. Der er tale om et 10-årigt lån med indfrielsesmulighed efter 5 år. Prisen på lånet udgør 7,75 % alt inkl. – med fast rente i 5 år. Lånet udbetales den 17. december 2013.

Middelfart Sparekasse er dermed kapitalmæssigt på plads i forhold til CRD IV og minimum 5 år frem i tiden. Solvensen i Middelfart Sparekasse udgør således nu 15,5 % mod et solvensbehov på 9 %, svarende til en solvensbuffer på 6,5 procentpoint. Bestyrelse og direktion i Middelfart Sparekasse betragter solvensbufferen som meget tilfredsstillende set i forhold til Sparekassens forretningsmodel, der tegner et full-service pengeinstitut for privatkunder samt mindre- og mellemstore erhvervskunder i lokalområdet.

Sparekassen forventer fortsat et tilfredsstillende regnskabsmæssigt resultat for 2013.

Alle kapitaltransaktioner er sket efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Spørgsmål om ovenstående kan rettes til adm. direktør Martin Nørholm Baltser på 27 900 500

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her