Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Kunderne strømmer til, og den stigende travlhed er så stor, at Middelfart Sparekasse har flyttet erhvervsafdelingen i Odense op på 1. sal på Dalumvej 54 B for at kunne opretholde den bedst mulige service. Onsdag den 17. september fra kl. 15 – 17 inviterer afdelingen til åbent hus.  

Middelfart Sparekasse oplever en stigende interesse i den måde, vi driver pengeinstitut på. Siden Sparekassen i 2013 åbnede erhvervsafdelingen i Odense, har afdelingen oplevet en stor kundetilgang. Som følge af den positive udvikling har Odense Erhverv nu fået deres egen afdeling på 1. salen i Sparekassens afdeling på Dalumvej 54 B.

Ny og lokalkendt sparring til erhvervslivet: Mød Ivan Aaskov
Erhvervsafdelingen har også oprustet på medarbejdersiden med ansættelsen af erhvervsrådgiver Ivan Aaskov, der med sine 25 års erfaring og kendskab til området har styrket afdelingen endnu mere. Det gør, at afdelingen i dag er oppe på 6 stærke erhvervsprofiler, der står klar til at tage imod nye erhvervskunder.

Håndværkerne har arbejdet hårdt. Vi er kommet på plads, og er meget stolte over resultatet. Kom og vær med når vi holder åbent hus onsdag den 17. september fra kl. 15 – 17 på Dalumvej 54 B – 1. sal.

Med venlig hilsen
Erhvervsafdelingen i Odense
Majbritt, Kirsten, Niels, Thomas, Ivan og Lars.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her