Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Deltagere fra 45 virksomheder deltog d. 11. juni i et netværksarrangement afholdt i Odense. Netværksarrangementet var arrangeret af Middelfart Sparekasse og NEM Forsikring og gav både nye relationer og en masse nye forretninger for deltagerne.

Målet var, at deltagerne skulle gå hjem med nye konkrete mødeaftaler og varme kontakter efter arrangementet, som kunne føre til salg, udveksling af ideer eller kontakt med nye inspirerende mennesker – ikke blot en samtale om at bytte visitkort. For Middelfart Sparekasse var afholdelsen af arrangementet en naturlig del af deres strategi.

“Vi afholder løbende kundearrangementer med fokus på at give ny inspiration og skabe netværk for erhvervslivet. Det er en del af vores strategi om, at vi vil være bedst til kunder, og giver god mening for Sparekassens virke – for når det går vores kunder godt, så går det også Sparekassen godt”, udtaler Lars Kjærsgaard, daglig leder af Middelfart Sparekasses erhvervsafdeling i Odense.

En god døråbner

I modsætning til de fleste netværksmøder havde både arrangørerne og deltagerne lavet et stort forarbejde. Inden arrangementet skulle de mange deltagere blandt andet give besked om, hvem af de andre deltagere, de ønskede et møde med. Ud fra disse ønsker matchede arrangørerne deltagerne på kryds og tværs, og det resulterede i, at deltagerne mødte mindst 2 virksomheder hver. Arrangementet var en stor succes og åbnede mange nye døre for deltagerne.

”45 morgenfriske virksomheder deltog i arrangementet, og der blev på 1,5 time afholdt 222 møder. Der var en rigtig god og afslappet stemning, og samtidig med er der blev gjort en masse gode forretninger. Det var en kæmpe succes, og vi forventer at gentage arrangementet”, afslutter en positiv Lars Kjærsgaard.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her