Erfaren erhvervsrådgiver til Middelfart Sparekasse i Aarhus

8. august 2019

Den 5. august bød Middelfart Sparekasse varmt velkommen til erhvervsrådgiver Ole Hermansen. Han er 56 år og har været i branchen hele sit arbejdsliv. Han blev i sin tid uddannet i Horsens og har siden arbejdet med erhvervsrådgivning i både Trekantområdet, i Aarhus og på Fyn.

Ole Hermansen skal nu rådgive om ejendomsfinansiering, generationsskifte og bistå med generel sparring til virksomheder i Aarhus.

Jeg er som en fisk i vandet, når jeg besøger mine erhvervskunder. Det beriger mig meget at få indsigt i, hvordan virksomheder fungerer, og jeg nyder, at jeg kan dele ud af min erfaring over for mine kunder, siger Ole Hermansen.

Han flyttede sammen med sin familie til Aarhus for tre år siden og har gennem blandt andet sine fritidsaktiviteter opbygget et solidt netværk i byen – han bruger tid på både cyklen og håndbold. Derudover nyder han at rejse til fjerne destinationer.

Hør, hvad Ole kan gøre for dig

Du kan ringe direkte til Ole på 88 20 85 15 eller book et møde med ham.

Book møde med Ole
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os