Ansøgningsfrist6. februar 2022 StedMiddelfart TimeantalFuld tid JobtypeRådgiver Upload ansøgning og CV

Rådgiver til Middelfart

Kunderne i Middelfart Sparekasse er godt vant. Dygtige, tilgængelige rådgivere med frihed til at udføre deres job er en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Sparekassen både blandt kunder og ansatte i finanssektoren har det bedste image.

Hvis du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor høj arbejdsglæde og høj kundetilfredshed er hinandens forudsætninger, så har vi en ledig plads i vores privatafdeling i hovedsædet i Middelfart, da en af vores kolleger går på pension. Derfor bliver din primære opgave at overtage en bestående portefølje af privatkunder.

Som vores nye privatkunderådgiver i Middelfart skal du:

  • overtage en portefølje privatkunder
  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • kunne samarbejde – både med kollegerne i afdelingen og med vores specialister inden for bolig, pension og investering.

I Middelfart Sparekasse arbejder vi ud fra levereglen ”Til fælles bedste”. Vi når vores mål i fællesskab, så du kommer til en arbejdsplads uden individuelle salgsmål og ingen krav om et bestemt antal kundemøder hver uge. Vi forventer, at du via en stærk forretningssans forstår at omsætte den frihed til forretninger, der er til gavn for både kunden og Sparekassen.

I Middelfart Privat er vi 24 kolleger. Vi er en del af Sparekassens hovedsædet med i alt ca. 115 kolleger. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har travlt med at servicere vores næsten 15.000 kunder, men vi har aldrig for travlt til at hjælpe hinanden. Her er også plads til faglig og personlig udvikling, så vi både nu og fremover kan leve op til kundernes og omverdenens forventninger til os.

Hvis du har lyst til et inspirerende job på en af landets bedste arbejdspladser, så send os din ansøgning. Ansøgningsfristen er søndag 6. februar 2022, men søg gerne så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Louise Snitkjer på tlf. 30 90 76 32 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Upload ansøgning og CV her
Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os