Privatrådgiver til Silkeborg
På den ene side har vi været i Silkeborg siden 1983 og er derfor en veldrevet afdeling med en solid base af kunder. På den anden side har vi kun været i byen i et par år, og med iværksætterånd og gåpåmod er vi ved at udbrede kendskabet til Silkeborgs nyeste sparekasse – Middelfart Sparekasse.
I 2021 blev Folkesparekassens logo byttet ud med Middelfart Sparekasses på bygningen på Herningvej, hvor Folkesparekassen havde hovedsæde fra 1983 og frem til sammenlægningen med Middelfart Sparekasse.
Middelfart kom til Silkeborg med ambitionen om at vokse, og det gør vi. Mange kunder – både privat- og erhvervskunder vælger os til. Det er sikkert på grund af vores tilgængelighed, gode rådgivning og hårde arbejde med at gøre afdelingen og sparekassen kendt i Silkeborg.
Vi har plads til flere kolleger, og vi søger nu en privatrådgiver til afdelingen. Du overtager en portefølje af kunder, men ikke flere end at du også kan arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen.
Du bliver en del af en homogen og socialt velfungerende afdeling, hvor vi via højt humør og teamånd arbejder mod fælles mål i hverdagen. Hos os er der nemlig ikke nogen individuelle salgsmål eller krav om et bestemt antal kundemøder hver uge. Du får udstrakt frihed til at planlægge din dag og løse dine opgaver, som det passer dig bedst. Vi tror på, at du omsætter den frihed til gavn for kunderne, kollegerne, Sparekassen og dig selv.