Ansøgningsfrist15. november StedMiddelfart Sparekasse TimeantalFuld tid JobtypeFinansbachelor praktik Upload ansøgning og CV

Finansbachelorer med praktikstart august 2022

Middelfart Sparekasse er på udkig efter Danmarks bedste finansbachelorer – er du en af dem?

Du læser finansbachelor, så du har sikkert appetit på en karriere i finansverdenen. Hvorfor ikke begynde i en sparekasse, der er en af landets bedste arbejdspladser og har nogle af landets mest tilfredse kunder? I Middelfart Sparekasse får du optimale muligheder for at udvikle dit talent. Du er omgivet af dygtige og hjælpsomme kolleger, og du får ansvar og selvstændige arbejdsopgaver fra første dag.

Du møder en moderne sparekasse baseret på gamle dyder, så hvis du vil kombinere det personlige møde med kunderne med brugen af digitale løsninger, både over for kunderne og internt, så er vi det helt rigtige sted for dig.

Vi tilbyder

  • en spændende, praktisk uddannelse som rådgiver
  • ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • mere end 375 motiverede og glade kolleger.

Vi forventer, at

  • du sætter pris på det personlige møde med kunderne – og at servicere dem bedst muligt
  • du er ambitiøs
  • du kan samarbejde og er villig til at løfte i flok sammen med dine kolleger i afdelingen
  • du brænder for at servicere vores kunder
  • du har gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale.

Kan du se dig selv arbejde i Middelfart Sparekasse, så er vi meget interesserede i at høre fra dig. Vi glæder os til at se din motiverede ansøgning sammen med dit CV og relevante karakterer/eksamensbeviser.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt – og senest 15. november 2021.

Har du brug for flere oplysninger, eller har du spørgsmål til det at være praktikant hos os, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

Upload ansøgning og CV
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os