Jeg stiller op, fordi jeg syntes, det er interessent at være med i Sparekassens repræsentantskab. Man får indsigt i ledelsen af Sparekassen indefra. Samtidig får man mulighed får at påvirke beslutninger, som Sparekassen bliver drevet på fremadrettet. Man er tæt på bestyrelsen, og kan følge deres arbejde og være med til at vælge bestyrelsen. Jeg har været med i repræsentantskabet siden 2008 og er interesseret i at fortsætte dette arbejde.
Jeg hedder Søren og har boet i Uldum det meste at mit liv. Siden 1993 har jeg været gift med min kone Mette, som jeg har 4 børn med. De er mellem 17 og 27 år gammel, og kun én hjemmeboende. Jeg har været med i Uldum vandværk i over 20 år, de sidste 15 år som formand. Jeg har også tidligere været i skolebestyrelsen samt i bestyrelsen for møllen.
I min fritid tager jeg gerne en tur på jagt. Udover det bruger jeg en del tid på forskellige sportsaktiviteter, som fx fodbold, badminton, hockey. En tur på ski står jeg heller ikke i vejen for eller
en fodboldtur til England.
Jeg er uddannet landmand fra Bygholm landbrugsskole. Siden 1992 har jeg drevet en kvæggård i Uldum, sammen med min bror. Vi har i dag 100 køer og driver 300 ha. Med planteavl og grovfoderproduktion.