Jeg engagerer mig gerne i min omverden. Har gennem mine år i Ejby bl.a. været med til at etablere Ejby Private Børnehave, været medlem af Ejby Lokaludvalg, siddet i bestyrelsen for Nørre Aaby Realskole og er medlem af Ejby Handel og Erhverv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi forholder os til den verden, vi er en del af. Det gælder sig både i det nære med de ting, der vedrører familien og i det store for fællesskabet. Fra Bestyrelsen hos spejderne til involvering i vores lokale Sparekasse.
Jeg er uddannet reklametegner og har arbejdet over 30 år i branchen. Over 12 år hos Nørgård Mikkelsen i Odense og mere end 17 år som selvstændig. De sidste fem år som freelance med base i Ejby. Mine kunder er både lokale og nationale, og jeg udfører opgaver både til print og digitalt.