Jeg stiller op, for at være en stemme for at beholde kontanter som et almindeligt gyldigt betalingsmiddel. Og stoppe den kriminalisering af kontante penge, der synes at være på vej ind. Og de computerbaserede løsninger vi har nu er ikke drift sikre nok. Hvis vi går helt digital på betalinger, risikerer vi at hele landet kan lukke på grund af et hackerangreb.
Jeg er 66 år, bor i eget hus. Har 2 voksne døtre. Jeg føler mig ikke færdig med arbejdet, men vil da gerne skrue lidt ned på timerne. Kigger på mulighederne i det.
Jeg er uddannet maskinmester. Jeg har sejlet 10 år i Søværnet og 25+ år i handelsflåden, mest i tankskibe. Derudover har jeg arbejdet i smede- og maskinværksteder et par år og haft job som ejendomsfunktionær, hos ISS et par år. Pt går jeg ledig, der er åbenbart ikke så meget rift om “det grå guld”