Ole Thede Olsen Middelfart Beredskabsinspektør 60 år Stem nu Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Det er vigtigt med mange forskellige kompetencer, og jeg er god til at analysere samt drage mine egne konklusioner, samtidigt med at jeg også kan argumentere roligt for dem i den rette
sammenhæng.

Jeg er meget grundig og engageret, når jeg påtager mig en opgave.

Lidt om mig:

Jeg er en mand på 60 år med en stor del livserfaring og indsigt i mange forskellige dele af samfundet.

Jeg holder mig frisk med jævnlig motion, hvilket normalt inkluderer Lillebælt Halvmarathon samt tilsvarende løb, og jeg er desuden medlem af den lokale dykkerklub. Det er derfor nemt ofte at nyde den fantastiske natur, vi har her i området.

Ved siden af er jeg også aktiv i bestyrelsen til en landsdækkende faglig organisation, og jeg varetager hverv i en landsdækkende soldaterforening.

Min ægtefælle er nu etableret som selvstændig terapeut, og vi ejer en ældre bolig med have i Middelfart. Her har vi hidtil også tit samlet vores store familie med mange børn og børnebørn. Vi støtter desuden aktivt op om det lokale kultur- samt handelsliv.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Jeg er blandt meget andet uddannet som tømrer, bygningskonstruktør, brandmand, indsatsleder og
har senest afsluttet en uddannelse til master i brandsikkerhed.

Min erhvervsmæssige erfaring er indledningsvis fra en periode i forsvaret som befalingsmand, hvor
jeg i den forbindelse var udstationeret til NATO i Belgien.

Jeg har efterfølgende arbejdet med drift og vedligehold af kommunale bygninger, foretaget lokalplanlægning samt virket som bygherrerepræsentant ved større kommunale byggerier. Parallelt med dette har jeg arbejdet som kommunal byggesagsbehandler og gennem de sidste mange år har jeg primært arbejdet i det kommunale beredskab som indsatsleder samt beredskabsinspektør.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os