Hvis der er en mening med livet, må det være at gøre en forskel, så verden er blevet et bedre sted at være, når man engang forlader den. Det gælder i alt hvad man involverer sig i, i en kortere eller længere periode. Når jeg stiller op er det for at gøre Middelfart Sparekasse bedre, til gavn for kunderne, medarbejderne, naturen og samfundet som helhed.
Jeg er selvstændig og uafhængig hjerneforsker, hypnotisør, mentaltræner, coach, forfatter og foredragsholder. Har siden 1977 praktiseret amygdala-terapi, en teknik der benyttes til at styre tanker og følelser. Jeg forsker i ikke farmaceutiske løsninger med vægt på, hvad man selv kan gøre, modsat den traditionelle forskning, der gerne ser en løsning med et slutprodukt, der kan sælges. Jeg tilbyder derimod alle gratis online adgang til træningsprogrammer, udviklet på basis af forskningen.
Udover 46 års forskning og uddannelse i hjernen, er jeg uddannet i finansiering, regnskabsvæsen, revision og forsikring, har flere diplomlederuddannelser, både fra det offentlige og private. Derudover har jeg været selvstændig erhvervsdrivende i halvdelen af mit voksenliv indenfor mange brancher.