Kim Lassen Vejle Økonomichef 61 år Stem nu Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Jeg stiller op til repræsentantskabet, fordi jeg vil arbejde for, at Middelfart Sparekasse fortsætter sin udvikling med fokus på kerneydelserne herunder sikring af fortsat god kundepleje, tilgængelighed og gennemsigtighed i Sparekassens produkter – alt sammen uden at gå på kompromis med Sparekassens værdier. Jeg vil ligeledes arbejde for, at Middelfart Sparekasse til enhver tid tilpasser sig de krav og udfordringer, som samfundet stiller til nutidig drift af pengeinstitut. Jeg vil gå til arbejdet i repræsentantskabet med min økonomiske indsigt og de erfaringer, jeg har opnået igennem mit arbejdsliv og de tillidsposter jeg igennem årene har bestridt.

Lidt om mig:

Privat har jeg været kunde i Middelfart Sparekasse siden 2003. Jeg har bestridt flere bestyrelsesposter i lokalsamfundet i bl.a. ejer-, antenne- og idrætsforeninger. Jeg er gift med Tine på 31. år og sammen har vi to sønner på henholdsvis 24 og 27 år.
I fritiden går vi sammen til dans og derudover er jeg selv en aktiv sports-udøver.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Jeg er uddannet revisor med merkonomuddannelse i specialerne Revision og Regnskabsvæsen. Efterfølgende har jeg taget lederuddannelse gennem Boligselskabernes Landsforening (BL).
Karriere:
6 år ved et statsautoriseret revisionsfirma.
2 år som bogholder i en Radio og TV-forretning.
32 år hos AAB Vejle, først som bogholder, senere regnskabschef og de seneste 24 år, som økonomichef, heraf 15 år som en del af den daglige ledelse i AAB Vejle.
De seneste 2 år har jeg været ansat hos HAB i Haderslev, hvor jeg er økonomichef og medlem af direktionen.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os