Kasper Glent-Rolle Tommerup St. Projektkoordinator 31 år Stem nu Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Jeg vil gerne bringe to opmærksomheder med ind i repræsentantskabsrollen, som jeg oplever som væsentlige i denne tid. Jeg vil gerne være med til at blive klogere på begge og potentielt sætte
retning mod dem. Det ene er bæredygtighed, også i bankforretning: At være en stabil forretning og samtidig tage vare på sine omgivelser og de aftryk, banken sætter lokalt og globalt. Det andet drejer sig om at gøre det lettere at låne penge til alternative boformer, herunder bofællesskaber hvor venner eller familie bor under samme tag. Det har været en tendens længe, men særligt med COVID19 er det nære fællesskabs betydning blevet vigtig for mange familier, og det kan understøttes med bl.a. alternative boformer.

Jeg ser derudover repræsentantskabsrollen som en spændende opgave, som jeg oplever, at jeg kan lære meget af både fagligt og personligt.

Lidt om mig:

Jeg nysgerrig på mine omgivelser og begejstret for at blive klogere på nye felter. Det vil jeg også være i regi af Middelfart Sparekasse.

Professionelt er jeg en garvet projekt- og procesleder med en solid værktøjskasse, når det handler om at engagere og involvere. Privat er jeg for nyligt flyttet til Fyn for at få mere plads og natur ind i hverdagen. Sammen med min kone Marie og vores datter My, er vi flyttet til Tommerup Stationsby, hvor vi har alt inden for rækkevidde, både når det gælder løbeture, venner og bedsteforældre.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Uddannet Kaospilot fra 2017
Projektleder og koordinator med fokus på involvering og engagement. Tidligere i regi af Ungdomsøen (Middelgrundsfortet ud for København) og Station (Gammel politistation på
Frederiksberg), fra nytår som projektkoordinator for Bevæg Dig For Livet i Faaborg Midtfyn Kommune i samarbejde med DGI og DIF.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os