Jacob Thulstrup Bruhn Jacob Thulstrup Bruhn Hedensted Adm. direktør 55 år Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Middelfart Sparekasse har et rigtig godt ry som pengeinstitut og altid været godt forankret lokalt i Hedensted, hvor vi har boet i 32 år. Gennem min tid som aktiv i vores lokale fodboldklub mens vores børn var aktive der, som flerårigt bestyrelsesmedlem i børnehave og skole samt med min erhvervsmæssige erfaring, mener jeg, at jeg kan bidrage en masse i repræsentantskabet.

Lidt om mig:

Jeg er 55 år, gift med Esther, som er skolelærer på Hedensted Skole. Sammen har vi 4 voksne børn, som alle er rejst hjemmefra. Vi er tillige blevet beriget med tvillinger i dette år og kan nu kalde os bedsteforældre. Min fritid bruger jeg på jagt, fiskeri, rejser og ikke mindst lange vandreture med min hustru og vores hund. Jeg er en person, som engagere mig i foreninger og netværk, hvor jeg kan se, at jeg kan bidrage med noget og gøre en forskel.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Handelsstudent fra Vejle Handelsskole i 1989, uddannet speditør og arbejdet indenfor speditionsbranchen i hele min erhvervsmæssige karriere. Fik muligheden for at starte den danske afdeling af EFL Global op i 2020. Virksomheden har base i Hedensted.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os