Henrik Nygaard Svensson Henrik Nygaard Svensson Rødovre Stukkatørmester 50 år Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

I mine mange år som selvstændig har jeg gjort mig en del erfaringer med pengeinstitutter. Jeg mener, at jeg kan bidrage en del til udviklingen af Middelfart Sparekasse, ikke mindst med udviklingen på Sjælland, herunder at udnytte mit store netværk. Jeg har gjort mig erfaringer med, at være både erhverv og privat kunde og kombinationen af disse. Jeg mener, at kunne bidrage i forhold til, hvordan udviklingen er for mindre selvstændige erhvervsdrivende.

Lidt om mig:

Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig. Jeg overtog familie virksomheden for 16 år siden efter min far og jeg er 4. generation. Jeg har siden overtagelsen videreudviklet firmaet. Det har ført til en portefølje af udlejningsejendomme med 35 lejemål, som jeg også driver i dag, samtidig med min stukkatørvirksomhed. Privat er jeg gift og har 2 voksne drenge.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Jeg er uddannet Stukkatør og har arbejdet med det de sidste 33 år. Heraf de sidste 16 år som selvstændig med 7 ansatte. Jeg sidder i repræsentantskabet i Håndværkerforeningen i København og har gjort det gennem 15 år, samt er aktiv i 3 håndværkslaug. Derudover er jeg i uddannelsesudvalget for DI.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os