Jeg synes stadig jeg har noget at bidrage med, gerne hvor jeg kan drage nytte af de erfaringer jeg har gjort mig tidligere. Det kunne være interessant at komme tættere på Sparekassen og være med til at tegne fremtiden for Middelfart Sparekasse. Da Middelfart Sparekasse er for alle, synes jeg også det skal være afspejlet i repræsentantskabet, derfor stiller jeg op.
Jeg er på vej ind i pensionsverdenen, efter at have været aktiv i erhvervslivet i næsten 50 år, de seneste 21 år som selvstændig med en mindre håndværksvirksomhed. Jeg bor på landet udenfor Hedensted med min kone Henny, på et nedlagt landbrug. Jeg interesserer mig for hvad der sker i samfundet og i vores lokalområde. Tiden går som en kombination mellem en begyndende pensionstilværelse, erhvervsarbejde og vedligeholde vores bolig.
Jeg er oprindelig uddannet smed og maskintekniker og været i erhvervslivet i hele mit aktive virke, først på værkstedet og senere i forskellige ledelsesroller. Efter at have drevet selvstændig virksomhed i de sidste 21 år, er det nu solgt videre i forbindelse med et generationsskifte.