Gustav Bisgård Carlsen Middelfart Indehaver Nybolig Middelfart 38 år Stem nu Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Min begrundelse for at opstille til repræsentantskabet er, at jeg er overbevist om, jeg kan yde mit bidrag til en fortsat positiv udvikling i Middelfart Sparekasse til gavn for såvel sparekassens kunder som sparekassens ansatte.

Som medejer af Nybolig Middelfart og tidligere ansættelse ved ”et godt Hjem” har jeg gennem årene oparbejdet en meget stor kontaktflade til såvel beboere og erhvervsdrivende i Middelfart Kommune som tilflyttere.

Ligeledes betyder mit arbejde, at jeg konstant er helt opdateret med, hvad der rører sig i kommunen, og i hvilken retning udviklingen kommunen bevæger sig samt betydningen heraf. Dette kan efter min mening være værdifuld viden for Middelfart Sparekasse, med hvem jeg også i dagligdagen har et tæt samarbejde med på det professionelle plan. Personligt har jeg selv gennem mange år været kunde i Middelfart Sparekasse og altid været en værdig ambassadør for denne.

Lidt om mig:

Mit navn er Gustav Bisgård Carlsen. Jeg er født og opvokset i Middelfart og har aldrig været flyttet væk fra den dejlige by og er derfor en inkarneret Middelfarter.

Jeg er 38 år og gift med Anja Skøtt Carlsen. Sammen har vi 2 skønne børn. Benjamin på 11 år samt Caya på 7 år.

Min fritid bruges, udover mit arbejde, på at hygge med familien. Derudover bruger jeg lidt tid i MG & BK (fodboldklubben), hvor jeg er med omkring oldboysholdet. Samtidig er jeg deltids håndboldtræner for min søns håndboldhold i Middelfart Håndboldklub.

Skulle jeg blive indvalgt i Middelfart Sparekasses repræsentantskab, kan jeg love, at repræsentantskabet vil få et både engageret og arbejdsomt medlem med en stor lokal viden og berøringsflade.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Uddannet via Fredericia/Middelfart Handelsskole
Uddannet tøjmand hos Mr. i Fredericia
Bestyrer af samme butik i en 2-årig periode
Siden 2006 arbejdet som ejendomsmægler i Middelfart Sparekasses ejendomsmæglerkæde “et godt Hjem” frem til 2012 og siden 2012 været i Nybolig Middelfart.
Siden 2018 indehaver af Nybolig Middelfart

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os