Gitte Andersen Hedensted Selvstændig 50 år Stem nu Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Jeg synes, at det lyder som en spændende opgave at være en del af repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse, og jeg kunne enormt godt tænke mig at komme ind i maskinrummet på ‘ Danmarks bedste arbejdsplads’. Jeg har meget at bidrage med, da jeg har en stor berøringsflade i form af mit daglige virke som selvstændig forretningsdrivende samt aktivt medlem af byrådet. Jeg er i daglig kontakt med mange mennesker i forskellige aldre og med forskellige behov, hvorfor jeg vil favne bredt som talerør for kunderne i Middelfart Sparekasse. Som person brænder jeg for at være med, hvor tingene sker, og jeg er ikke bleg for at træffe store beslutninger. Jeg mener derfor, at jeg vil kunne bidrage positivt til udviklingen, og jeg ønsker at indgå aktivt i et stærkt netværk af repræsentantskabsmedlemmer.

Lidt om mig:

Mit navn er Gitte. Jeg er gift med Ricco på 28. År. Sammen har vi fire børn i alderen 19-28 år. Vi har boet i Hedensted i mere end 30 år. Jeg er derfor meget lokal forankret både personligt og professionelt. Jeg vil beskrive mig selv som en loyal og troværdig person. Jeg er meget arbejdsom, og jeg brænder for at udvikle og skabe, så det bringer værdi for flest mulige. Mit CV afspejler mit drive for at engagere mig i projekter og bidrage aktivt til den positive udvikling.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:

Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent.
Jeg har efter endt uddannelse arbejdet som lønningschef for en privat virksomhed med ca. 2000 medarbejder i godt 14 år.
Tilbage i 2002 overtog jeg Hedensted Boghandel & Legetøj, og jeg har nu været selvstændig butiksejer i mere end 18 år. Jeg har drevet butikken i Hedensted sideløbende med flere andre projekter. Jeg har blandt andet haft butik i Vojens og Vejle.
Jeg har derforuden siddet som formand i konceptudvalget i Indeks Retail i 7 år, dengang vi var en del af Bog & ide’ Kæden.
Jeg er for nyligt afgået som formand for Hedensted Handelsforening, efter at have været aktiv som formand i 7 år.
Jeg er i skrivende stund aktiv i Hedensted Byråd på 3. år, hvor jeg er opstillet for Venstre.

Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os