Jeg har været garant og kunde i MF Sparekasse i ca. 35 år, og synes nu, jeg har tiden til at påtage mig en udfordring i repræsentantskabet, som det nu måtte være. Jeg vil altid gøre det så jeg kan og lidt mere til. Jeg har tidligere været en del af bestyrelsen i vores lokale antenneforening Solhøj og efterfølgende været med til at stifte AfiK (Antenne foreningen i Kolding) og været en del af den nye opstartende bestyrelse. Jeg har ligeledes været et medlem i logen Saxum, hvor jeg var logemester.
Jeg er Sønderjyde og har boet ca. 40 år i Kolding, pga. min nuværende allerbedste ven og hustru. Til sammen har vi 4 børn, med tilhørende svigerbørn, 9 børnebørn og 2 oldebørn. Jeg nyder utrolig meget samværet med min familie, og pga. den store flok det er blevet til, mødes vi min. 1 x om måneden. Derudover dyrker jeg også meget gode venner og min øvrige familie. Jeg får dog også tid til, sammen med min hustru at rejse på ferie i langtbortistan og herhjemme naturligvis også.
Aut. installatør fra DTU, Køletekniker, Elektriker, Teknonom, Merkonom. Driver i dag egen virksomhed som køletekniker med servicering af køle-/fryseanlæg, salg og service af varmepumper, luft/luft & luft/vandanlæg, installation og service af klimaanlæg.