Flemming Bisgaard Nielsen Flemming Bisgaard Nielsen Roskilde Bestyrelsesmedlem 65 år Retur til kandidater
Derfor stiller jeg op:

Jeg er medlem af bestyrelsen for Middelfart Sparekasse siden 2019, heraf de seneste år som formand, og ønsker fortsat at være en medvirkende drivkraft i at Sparekassen udvikler sig positivt til gavn for de områder, hvor den har sit virke.

Med etableringen af en filial i København er der behov for en stemme i Sparekassens repræsentantskab, der kender sparekassen indefra og dens DNA. Det er mit mål, at filialen i København udvikler sig ligeså positivt, som det er sket på Fyn og i Østjylland.

Lidt om mig:

Jeg bor i Roskilde med Susanne, der er sygeplejerske. Vi har to voksne børn, der bor og arbejder i København. I vores unge år boede Susanne og jeg i København, og efter nogle år i udlandet og i Jylland, bosatte vi os for tyve år siden i Roskilde. Jeg holder af at cykle, læse bøger på tysk og fransk, og tage mig tid til madlavning. I foreningsregi er jeg formand i en golfklub. Vores fælles fritid er familie, venner, golf og vinterbadning. Jeg nyder spændvidden i livet fra bestyrelse til fritid.

Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund:
  • Uddannet i bank, HD
  • 45 års erfaring fra pengeinstitutsektoren, med spændvidde fra elev til direktion og bestyrelse, og fra filial og erhverv til hovedkontors funktioner, i Jylland, på Fyn og på Sjælland
  • Formand for bestyrelsen for Middelfart Sparekasse samt formand for Betri Banki på Færøerne.
Større tekst
- 100% +
Læs op
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os