Jeg stiller op til repræsentantskabet, fordi jeg ønsker at bidrage med min erfaring inden for forretningsudvikling. Jeg mener, at min baggrund kan være værdifuld for at sikre, at Middelfart Sparekasse fortsætter med at udvikle sig og imødekomme kundernes behov i denne mere komplekse finansielle verden. Min ledelseserfaring kan ligeledes være en styrke i repræsentantskabet hvor jeg kan bidrage til at sikre en god dialog mellem ledelse og garanter.
Jeg er 58 år og bosiddende med min hustru Pia i eget hus i Hedensted. Jeg har 5 børn fra 2 tidligere ægteskaber i alderen 21 – 34 år og er lige blevet farfar til en lille dreng. Derudover har Pia 2 sønner fra tidligere ægteskab. Jeg interesserer mig en del for sportsfiskeri, men kombineret med familie og et krævende arbejde med en del rejseaktiviteter i Europa bliver tiden ofte knap.
Uddannet bygningsingeniør i 1989
Entrepriseleder Colas Danmark 1990-1999
Entreprisechef/Projektchef Lemminkainen 1999 – 2007
Produktionschef Pankas A/S 2007 – 2014
Teknisk Chef Pankas A/S 2014 – 2020
Group Technical Manager Pankas A/S 2020 – (En del af koncernledelsen i Pankas A/S).