Jeg vil gerne gøre en forskel i det pengeinstitut, jeg tilhører og mener, at jeg kan bidrage meget med en kommerciel vinkel på tingene og et perspektiv, der varetager kundernes interesse. Derudover er jeg meget holistisk tænkende og befinder mig særdeles godt i roller, der kræver helikopterperspektiv og som påkalder initiativrigdom, forretningsudvikling og synliggørelse af kerneværdierne i en virksomhed. Jeg er god til at facilitere og gennemføre længerevarende projekter omkring udvikling.
Jeg er 60 år (meget ung af sind) og bosiddende i en forstad til Aarhus (Mårslet). Gift og lever i en sammenbragt familie med 6 børn fra alderen 16 til 33 år. Min fritid går med golf, min hund, min hustru (ikke i nævnte rækkefølge), hus/have og samvær med nære venner og familie. Jeg interesserer mig meget for mennesker, selvudvikling og er af den overbevisning at vi skal lære hele livet for ikke at gå i stå. Mine øvrige interessefelter er samfundskritiske spørgsmål, økonomi og verdensudsyn