Som kunde i Middelfart Sparekasse fra livets start ligger Sparekassens ve og vel mig meget på sinde.
Efter at have været i repræsentantskabet fra 1992 og i bestyrelsen 10 år, de fleste som formand, vil jeg gerne fortsat bidrage til lokal forankring, forretningsudvikling og være med til at fortsætte den gode udvikling Sparekassen er i gang med.
Jeg er 58 år og har været fisker fra Skrillinge Strand i Middelfart det meste af min tilværelse og boet i Strib i 40 år, men er nu flyttet til mit barndomshjem på Skrillinge Strand.
Jeg er i dag formand for Middelfart Sparekasse, Fiskernes Forsikring, Bælternes Fiskeriforening, Middelfart Spildevand og sidder i flere bestyrelser. Medlem af Middelfart Byråd siden 2002.
Det samfundsmæssige ligger mig meget på sinde, hvilket også er grunden til jeg har involveret mig flere steder.
Privat bor jeg alene og har tre voksne børn, der alle er flyttet hjemmefra. Min fritid går med fiskeri og jagt.
Fiskeskipper 1980
Fiskeriteknolog fra Aalborg Universitet Esbjerg 1997
Arbejdende Fiskeriforeningsformand fra 1997
Løbende kurser inden for finansiel virksomhed.
Driver egen virksomhed med fiskeri og fiskehandel fra Skrillinge Strand.