Vent med at købe til efter nytår - så kan der være store besparelser.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

For mig er alle dage en god dag til at kigge på ny bil. Hvis du har det på samme måde, så er der gode chancer for at ose bil i hverdagene mellem jul og nytår. Men måske skal du vente med at købe, til kalenderen siger 2018. For lige så sikkert som årsskiftet er det, at mange bilforhandlere inviterer til nytårskur i de første uger af det nye år.

Pæne rabatter eller ekstraudstyr med i prisen

Det betyder, at forhandlerne ofte står klar med store rabatter i form af et nedslag i udsalgsprisen, eller store udstyrspakker uden beregning. Det gælder ofte sidste års modeller, hvor lageret skal tømmes for at få plads til de nye biler. Så hvis du bliver fristet til at gøre en handel på en af årets sidste dage, så husk at spørge forhandlere, om der venter et ekstra godt tilbud lige rundt om hjørnet.

Nye ejerafgifter

Med årsskiftet følger også nye satser for den grønne ejerafgift. Her er det sådan, at jo længere din bil kører på literen, jo mindre er stigningen i den grønne ejerafgift. Hvis din benzinbil kører mindst 20 km/l, så stiger prisen fra 310 til 330 kr. halvårligt. Hvis du derimod har en dieselbil, der kører under 5,1 km/l (og det er nok alligevel de færreste), så stiger afgiften fra 16.100 til 16.720 kr. halvårligt.

Ny bil – ny afgift

Ud over de generelle afgiftsstigninger venter der en lidt højere grøn ejerafgift til bilejere, der ejer en bil, der er indregistreret første gang efter 2. oktober 2017. 1. juli stiger den grønne ejerafgift nemlig for disse biler. Det er en følge af aftalen om at sænke registreringsafgiften, for i samme åndedrag besluttede politikerne nemlig at hæve den grønne ejerafgift, men kun for biler indregistreret efter 2. oktober 2017. Her venter en årlig ekstraregning i forhold til de nuværende satser på op til 500 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her