Større tekst
- 100% +
Læs op

Betalinger over grænserne i Europa

SEPA

SEPA (Single Euro Payments Area) er et betalingssystem for de 27 EU-lande plus Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz. Systemet kan benyttes af både privatpersoner og virksomheder og sikrer ensartede betingelser og regler for elektroniske betalinger i euro på tværs af landegrænserne i Europa.

SEPA er to måder at betale på

1. Konto-til-konto overførsler (SEPA Credit transfer)
EU-overførsler i NetBank gennemføres som SEPA-betalinger. Med SEBA Credit Transfer vil betalingen normalt være fremme hos modtageren inden for to bankdage.

2. Direkte debitering (SEPA Direct Debit)
Denne betalingsform bruges primært til automatiske træk. Benytter en virksomhed SEPA Direct Debit, kan dine køb og faste betalinger automatisk blive trukket på din konto og overført til modtagerens konto. Systemet minder om det vi kender fra den danske Betalingsservice. Men det er kreditor, der skal sørge for at sende besked.

For at komme i gang med SEPA-betalinger skal du – som virksomhed eller privat person – oprette en aftale om SEPA Direct Debit med sparekassen Derefter kan du indgå aftaler med de kreditorer, du ønsker og oplyse disse dit kontonummer og øvrige betalingsoplysninger iflg. aftalen, så de kan trække direkte på din konto.

Ønsker du som virksomhed at modtage betalinger via SEPA Direct Debit, bedes du kontakte Sparekassen for at få oprettet de nødvendige aftaler, herunder en aftale med Nets, som er den danske udbyder af SEPA.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os