Et godt generations- eller ejerskifte er velplanlagt. Timingen kan have stor indflydelse på salgsværdien af din virksomhed, og derfor er det vigtigt at være på forkant. Vi er klar til at hjælpe, uanset om virksomheden går i arv til næste generation, eller den afhændes til anden side.

Godt begyndt er halvt fuldendt

En virksomhed er i dag ikke et livs-projekt for alle ejere. Hvor det førhen var normalen, at ejeren blev i virksomheden til sin pension for derefter at overdrage den til næste generation, er det blevet mere normalt at skifte spor flere gange undervejs. Derfor er det en god idé for alle virksomhedsejere at forholde sig til fremtidsperspektiverne for firmaet.

Rent økonomisk kan det være altafgørende at træffe den rette beslutning på det rette tidspunkt, og derfor er finansiel rådgivning som en del af ejer- eller generationsskifte lige så vigtig som juridisk og skattemæssig rådgivning.

Som kunde hos os får du

  • Tilbud om at sparre om din virksomheds fremtid – når du vil
  • Rådgivning om timing i ejer- eller generationsskifte
  • Rådgivning om finansiering
  • Rådgivning om værdiansættelse af din virksomhed.

Generationsskifte i familien

Hvis du som virksomhedsejer overdrager virksomheden til næste generation, har du typisk to ting for øje: Generationsskiftet skal både være til fordel for dig og for næste generation. I den situation kan det være svært at lave den rette værdiansættelse af din virksomhed, og derfor kan ekstern rådgivning være til gavn for både dig og din arvtager.

Ejerskifte uden for familien

Når du vil sælge din virksomhed til en ekstern part, har sælger og køber forskellige interesser. Som sælger er du interesseret i at få den bedst mulige pris og omgående betaling. Køber vil omvendt forsøge at forhandle prisen ned og gerne betale over en længere periode.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her